farsen
farte| farsen | farte |
subst. _ få¿rt alm. i Nørrejy (spor. også får¶t); fò¿rt Vends; fa¿rt MØJy´S, Bjerre, spor. som yngre form i øvrige Jyll; fa¿rt alm. i Sønderjy; fa·(è)t (jf. K 4.9), fart Sønderjy´SØ (K 1.1); få·t $Fjolde. _ genus: fem./fk. (K 7.2) alm.; (i betydning 1) også stof´neutr. _ plur. (i betydning 3): ´er (K 6.2) alm.; Áfa·tè, Áfartè TonalOmr (K 1.9).
1) = hastighed; hast. Dræj¶es kam osse, mæn så¶n i en Få¶rt, som næ¶r en Lu¶s kry·ver po¶ en Ti·erstek = Andreas kom også, men sådan i en fart, som når en lus kryber på en tjærestok. HJens.HDF.48. æ ¡fa¿rt vo ¡fra· æ ¡hæ·st = Farten var fra Hestene (da de bortløbne Heste blev fanget, var Farten stærkt nedsat). $Vodder. \ (spec.:) hand tåw ¡fa·t = (han tog) tilløb. *AlsOrdsaml.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = bevægelse; virksomhed. _ kun i flg. faste forb.: være på farten = være på færde, i gang, ude (at bestille noget, more sig etc.) [spredt i Nørrejy (i Vestjy dog som rigsmålslån)] do æ ¡sjænt po ¡fårten = du er sent på færde. Han. håñ æ ¡o¬ti èpo ¡få¿rtèn = han er altid på Farten, for at tjene lidt ekstra ved et eller andet, fx. Fiskeri. $NSamsø. _ være i æ fart = d.s. [spor. i SVJy] i¡law¶ a ¡æ i a ¡få¿rt, så ka a ¡gåt ªgyè ¡de ¡mæj = mens jeg er i gang, så kan jeg godt gøre dét med. $Ål. _ være til fart = d.s. [spredt i NVJy] war èÛ ¡dæ, Ûæ wa te ¡få¿rt dèn ¡naj·n ¡då¿è = (var det dig, der var) på farten, ude at gå? (forleden dag). $Torsted. _ være til farts = d.s. ska vi te ¡fa¿rts å ¡låwdè ¡awtèn? = skal vi til farts, ud at more os, på lørdag aften. *$Hundslund. *$Vroue.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = tur; rejse; rute [spor. i Nørrejy] hun ær èn betè får¶t åm· ve wo no·bo = hun er en lille tur omme ved vores nabo. $Vroue. ¡dæm· haj han ¡sit po ¡jÉn¶ a hans ¡få¿rtèr = dem havde han set på en af sine rejser. $Torsted. i gamèl ti¶k gik dæn støst få¶rt øwè salèng¡su¶kn = i gammel tid gik den største fart (dvs. transportrute til og fra Mors) over Sallingsund. Skyum.Mors.261.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = farten rundt, udskejelser; især anvendt i plur. [spredt i Syd- og Sønderjy] A hå kjæend Mads faar do bløw te, å a vèd nok Beskejn om hans Farter = jeg har kendt Mads, før du blev til (dvs. blev født), og jeg ved nok besked om hans udskejelser. ABerntsen.Sk.28. hand drywe nåwe ¡essel Áfarte = han slår til skaglerne. AlsOrdsaml. hañ gø manè Áfa·tè = (han gør mange) Udflugter med Drik og Tab i Spil. $Bov. \ (også, i sing.) = spøg, puds. Saaddan Folk di kan jo godt vær mej te o dryv en en lille Faart (= spille én et lille puds) ¨ o no skal a fortæl Jer, hvordan Løjer di lavet jen Gaang (= og nu skal jeg fortælle jer, hvilke løjer de lavede engang). *JCChrist.KPF.48.
5) tage en gal/grov fart = gå galt [spredt i SVJy´SØ og VSønJy´N] a twild nok o, de vild tej en pine gal Faart inden æ Æend fæk = jeg havde nok på fornemmelsen, at det ville gå gruelig galt (med den løgn, jeg var kommet med), inden det fik en ende. JJacobsen.B.13f. de tåw èn ¡gråw· ¡fa¿rt = det tog en gruelig Vending, Sagen udviklede sig i en højst uheldig Retning. $Vodder. \ (hertil:) Men i Graasteen ha di enne Engæ, saa de tou en aen Faert; ennen Meide va han fæe, heel kjø a = men i Gråsten havde de ingen enge, så piben fik en anden lyd (med den brovtende karl derfra); inden middag var han færdig, helt udkørt (af at slå græs med høleen). *SlogsH (ØSønJy´SV).
| farsen | farte |
| Sidens top | |