faren

far´i´mag

farende

adj. _ få·rèn, få·rèñ

[spor. i Han, NVJy og Hards]

= (lidt for) rask, hurtig til arbejde. han ¡æ så ¡få·rèñ ¡í èÛ (= han er så farende i det), han farer altid af sted, han farer altid løs på arbejdet. $Torsted. Han wa gaadt skjæwt aa ku ryww en Maahd a Arbed te Sih aa wæ swæ faaren, nær de gjowwest behaaw = han var godt »skæftet og kunne få (egl. rive) en masse arbejde til side og være svært arbejdsom, når der var behov for det. AarbMors.1926.113. Om gamle Maren ¨ i Assing sagde én, der havde tjent der, at hun wa så få·rend (rask paa det) o flöw¶ i et (= fløj i det, dvs. i arbejdet). HPHansen.GD.III.150.

faren	far´i´mag
Sidens top