famme

fammet

Se også famle (verb.)

fammel

adj. _ (l/Ï K 4.8:) fam¶èÏ

 Næste betydning

1) = forlegen, forfjamsket, forvirret [< famle 2; MØJy, Djurs´V, Ommers´SV og Fjends´SØ; spor. i øvrige NØJy, i Hards´SØ, SØJy´N, SVJy og på Samsø; se kort]

Tæt afhjemlet

a bløw lissaa fammel, at a vist aaller hva a skull’ sej = jeg blev (lige)så forlegen, at jeg aldrig (dvs. slet ikke) vidste, hvad jeg skulle sige. VoerH (HBrøchner.ca.1810). den ahreme Kuhen bløw hielt fammel aa rømussit = den arme kone blev helt forfjamsket og rød i hovedet (da de andre lo ad hendes uheld ved bordet). PJæger.G.40. hañ bløw let ¡fam¶èÏ, fo han brøt sè it ¡åm¶ å fo rebèt åp i ¡dæñ¶ gamèÏ hi¡står¶i = han blev lidt forlegen, for han brød sig ikke om at få ribbet op i den gamle historie. $Hundslund. ¡no te de sku væ ¡aÏvo ¨ bÏöw hon·t ¡betèªkon ¡fam¶Ï ¡ve¿t = nu, da det skulle være alvor (med at stikke af hjemmefra), blev hun en lille smule forlegen ved det. NingH.

 Forrige betydning

2) = famlende, med usikre fingre el. hænder [< famle 1; spor. i Hards´S og SVJy; syn.: famlet, Çfummel] \ hertil flg. sms.: fammel·fingret [spor. i MØJy] _ fammel·håndet [spor. i Nord- og Midtjy]

famme	fammet
Sidens top