famlet

fammel

Se også fammet (adj.)

famme

subst. _ fa÷m _ genus: fem. _ plur.: ´er (K 6.2).

[af uvis opr.; spor. i Vends]

= måde at gøre noget på. wi hòr entj jæ¶n fa·m æpo´e = vi har ikke én måde på det (dvs. ikke samme måde at gøre det på). AEsp.VO. de ær æn sæ¿r fam·, dæçj¶ hæst hå¿r (= det er en sær arbejdsmåde, den hest har; dvs. den) har uvaner, går ujævnt i seletøjet. KærH. \ (også) = form. de hå¿r æn sæ¿ fam· åpå sæ (= på sig), dvs. det har en sær skikkelse, figur, facon. *$Hellum. \ (i plur.) = fagter, gebærder, bevægelser. *HornsH (Melsen.1811). Haj hå· no sæ·r Famèr = han havde nogle sære fagter. *AarbVends.1932.311.

famlet	fammel
Sidens top