fa¡milie·vogn
famlet| fa¡milie·vogn | famlet |
verb. _ (l/Ï K 4.8:) famèl/Áfamèl (K 1.9). _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´t alm.; også fam(·)lèt MØJy; famè¬ SVJy.
1) = føle, lede efter noget med fingrene, fx i mørke [Nørrejy, spor. i SønJy; syn.: Ìfumle] haj wuwnt å fammelt ætter swòlstekkeren = han vågnede og famlede efter svovlstikkerne. AEsp.VO. Man "famlede" sig tilrette med Pindene (dvs. strikkepindene ved »bindestue, hvor man kun havde sparsomt lys). MylErich.JH.131. a mot fammel mæ tefram, så mørk wået = jeg måtte famle mig frem (egl.: til fremme), så mørkt var det. Hards. hudan æ de do goer o famler om = hvordan er det, du går og famler rundt. SVJy. \ (også) = befamle, begramse. *MØJy´S (HBrøchner.ca.1810). \ (spec.) = snuble, falde. Men saa famled Niels, ¨ hans Fud den skrej, aa dä lo han paa Maasen = men så snublede Niels; hans fod skred, og der lå han på måsen. *Mols (JPChrist.Gr.10).
2) = tale usikkert; lede efter ordene mv. [spor. i Nørrejy] han ster å famÏè ¡i¿ èt å ka it gy ¡re·liªhi¶èÛ = han står og famler i det og kan ikke gøre redelighed (dvs. gøre rede for noget). $Hundslund. a ku et kom i taµkèr å¿m hwa de hi·Û, a fam·ÏèÛ å¿m èÛ (= jeg kunne ikke komme i tanker om, hvad det hed, jeg famlede om det), dvs. ledte efter det i hukommelsen. $Tved. \ (også) = tale i vildelse [spor. i Him og Sall; fortrinsvis i ældre kilder; syn.: amle] \ (hertil:) det famler for (en) = det rabler for (en), vedkommende er forstyrret, forvirret. *Ribe (TerpagerÇ.ca.1700).
| fa¡milie·vogn | famlet |
| Sidens top | |