Èfalle
falle·hed| Èfalle | falle·hed |
Se også ÌFalle (mn.), Çfalle (adj.), Èfalle (adj.)
verb. _ med sideformen fale. _ fal·/fal alm. i Nørrejy (K 1.3); få·l Hards´MV og ´SV, SVJyÌ, sideform spor. i MØJy´N og SØJy´S; fa·l $Agerskov, $Brarup; fal· VisH (SønJy). _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; fal¶ $Darum, fal spor. i SønJy. _ præt. og ptc.: ´et (K 6.2) NVJy, NØJy, MØJyÇ, Hards´N; fal·t $Tolstrup; fal·t hhv. falt Sall (F.I.263); få·¬ hhv. f忬 SVJy, $Lejrskov; fa·¬ hhv. fa¿¬ $Agerskov, $Brarup; falèt VisH (SønJy)È; (præt.:) *fall Han´V; få·¬ Hards´M og ´S; (ptc.) også falt $Tolstrup.
\ Ìspor. også fal·; Çpræt. også falè ´S; Èpræt. også falè
[1609: fåle (Vider.III.342); hvad angår vekslende a/å under bøjningen (jf. SVJy og $Lejrskov ovf.), skyldes dette formentlig sammenblanding mellem hoved´ og sideform]
1) = sætte til salg; falbyde [spredt i NVJy og Him; spor. i Vends´SV, Han, Ommers, MØJy og Hards´S] do ka jo fall e Ko, så ska æ nok bye = du kan jo sætte koen til salg, så skal jeg nok byde (en pris på den). Thy. han fall mæ (= tilbød mig) Hesten for 800 Kr. og a slov te (= jeg slog til, dvs. købte til den pris). Han. no mo a go, fu mi Kist den er tom, / a haae ¨ et mie aa fall = nu må jeg (dvs. en omvandrende kræmmer) gå, for min kiste er tom, jeg har ikke mere at sælge. Mors. (talemåde:) dæn, dær hå¿r æ hæst, falèr æn (= den, der har hesten, falbyder den), dvs. opgiver prisen. $Agger.
2) = byde på noget, der er sat til salg; især i forb. falle på [spredt i MVJy, SVJy, MØJy´S og SØJy; spor. i Vends´SV, Ommers, MØJy´N og SønJy´V og ´S] han gik å faÏèt dæn¶ hæjst = han gik og bød paa den hest. $Vorning. a hår falè o æ hús orèn de kom te hañ¶èl = jeg har budt (en vis pris) på huset, uden at det kom til handel. $Vroue. dæ wa ingen dæ fallet o en = der var ingen, der bød på den (nemlig en ko på markedet). ABerntsen.S.28. \ (også) = spørge om prisen på noget. han fååld o en hæst o æ markind (= fallede på en hest på markedet), kan være både forespørgsel (pris, egenskaber) og bud. *Hards. \ (spec.) = forlange sat til salg [spor. i Hards] di falèr o¿èn (= de faller på den), dvs. de forlanger at få den "holdt fal", udbudt til salg; ¨ Det hænder jo, at ejeren ikke vil nævne prisen, fordi han ikke ønsker at sælge dyret. *Skautrup.H.I.287.
| Èfalle | falle·hed |
| Sidens top | |