£fald

falde·fode

Se også be¡falde (verb.)

falde

verb. _ udtale »kort 1 (med note), jf. også K 1.3, K 4.6. _ som 1.sms.led: også fal´ Vends. _ præs.: »kort 2 (med note), jf. også K 1.3, K 4.6, K 6.2. _ præt.: »kort 3 (med noter), jf. også K 4.6, K 4.7, K 1.5. _ ptc.: »kort 4 (med noter), jf. også K 4.6, K 4.7, K 1.5; som hjælpeverb. bruges alm. være, syd for rigsgrænsen dog oftest have (jf. Hagerup.Angel.152), og dette er også optegnet som sideform spredt i Østjy´M (jf. Hjorth.NSams.77) og spor. i SønJy.

\ Ìi Sønderjy udtalt med ret lukket ´å´ og derfor ofte i kilderne skrevet med *´o´; Çogså få¬è Angel; Èspor. i ældre kilder *fiæld, *fjel og lign.; ¢yngre også fa÷lt/fa÷¬tj; £ældre fi¬¶ Mors, spor. i Thy´NØ; Àogså fal¶t/fa¬¶t (K 4.7) Him´SØ, Ommers, MØJy´N; spor. i ældre kilder fra Him og Ommers *fill og lign. (fra Nibe dog *fiel), i Ommers også (som blandform) fal¶; Îdog fe¿¬ HadsH; overalt vsa. yngre falt/fa¬t (K 4.7), i ´NØ tillige fal¶t; {også optegnet *fi¿l og fa¿¬; }yngre også fa¬t/falt (K 4.7) øst for linjen C; Ì°inden for linjen E vsa. fe¿¬, fej¶è¬, desuden én optegnelse af *fej¶èl i VandfuldH; nord for linjen D også yngre fi¬¶ og (som blandform, med vokal fra inf.) *fål; syd for linjen A også yngre f嬶; ÌÌogså fo¿Ï i ´SV; også fø¬¶ i ´Ø; inden for linjen A også yngre f嬶; på Fanø også fy¿¬; ÌÇsyd for linjen B erstattet af yngre f嬶 (også med udtale i retning af fo¬¶, jf. inf.); ÌÈogså fo¿¬ spor. i ´N; også *føld, *føeld spor. i ældre kilder fra LBælt´N; Ì¢i egnen syd for Haderslev også få¬; Ì£også (ældre) fa¬èn (især i ´V og ´S); ÌÀogså (ældre) falèn/fa¬èn (K 4.6); ÌÎogså fa¬·t $Lild; Ì{spredt også falèn/fa¬èn (K 4.6); i $Voldby og på $NSamsø også fa¬è, i $Tved også fa¬èÛ (jf. Danica.153 f., Hjorth.NSams.78); Ì}i Sønderjy med udtale i retning af fo¬¶èn, fo¬èn (jf. inf.).

 Næste betydning

1) = dumpe, dale ned. jeg har hørt en høflig Bondekone sige til en Embedsmands Frue: Wæsegu aa la dje Røw fal’ te Sæ (= værsågod at lade deres røv falde til sæde), dvs. værsaagod at sidde ned. Vends (DSt.1934.89). è ¡brø¿ æ falèn ¡fræ¿ è ¡reµ· = brødet (dvs. krummen) er sunket fra skorpen (ved mislykket bagning). $Torsted (jf. pkt. 13.4 a). _ (overført:) no sku¬ di da ha e ji¬ te væelav få brÒ¬epe, dÉ va fa¬tj i klat få dÉm = nu skulle de da have et gilde til vederlag (dvs. erstatning) for brylluppet, som var mislykkedes for dem (med et billede fra brødbagning, jf. pkt. 13.13 a, samt falde i »¡hvæde·sten). Grønb.Opt.119. dær fi¬ haw¶l så stuèr som du·æ¿© = der faldt hagl så store som dueæg. $Vroue. der er fallen ree¶g i næ·t = der er faldet rim i nat. AEsp.VO. Med Hensyn til Stjerneskud var det i min Barndom en almindelig Opfattelse, at de hvide geleagtige ¨ Ekskrementer af Ilder ¨, man ofte i Efteraarstiden fandt i Engene, var Stjerneskud eller Stjerner, der var "falden ned". ØH.1957.115. næ¿r dær fa¬èr èn ¡stja·n, dø¿r dæ jæn¶. $Vroue. de vo ¡gåt ¡de¿t få¬ å æ ¡smörªsi· = det var godt, det ikke faldt paa Smørsiden, siges naar et Stykke Brød falder paa Gulvet med Smørret opad. $Vodder. han ¡stöj¶ som han vå få¬èn ¡ne¿è fra· ¡hem¶èÏ = han stod, som han var faldet ned fra himlen (dvs. han var himmelfalden, bestyrtet). $Vodder (med varianter, fx ¨ fra skyerne, fra månen, fra »høg til kukkemand). _ (i talrige talemåder, hvoraf flg. er ukendte el. mindre kendte i rigsmål:) de fi¬ da e§t í è haw¶ (= det faldt da ikke i havet), trøstende når noget falder på gulvet. Skautrup.H.I.94. Sæt dæ o den nejest Trin, så fålder du et nier = sæt dig på nederste trin, så falder du ikke ned. AarbHards.1930.146. dæ fa¬ æn slæm¶ kal·støk a djæ gryj·Û (= der faldt et slemt kalvestykke af deres gryde), dvs. de mistede en god hjælp, indtægt. $Agger. \ (også:) om bundfældning [spor. afhjemlet (hyppigst fra MØJy´S)] supèt ska sto å ¡søk te i muèn, så fa¬è gromsèt po ¡båñ¶èn = suppen skal stå og synke til i morgen, så falder »grumset på bunden (og suppen bliver klar). $Hundslund. \ faste forb.: solen falder = solen går ned [jf. sol·fald x; spor. i Vestjy´N og ´M] _ (lys/slag) falder på (noget) = rammer [spredt afhjemlet] lyjst frå kakkel faltj uk æpå gu¶lt = lyset fra kakkelovnen faldt ud på gulvet. AEsp.VO. (ved skærpning af le, jf. Èhare:) det halve af Hammerpennen (= hammerspidsen) skulde falde på Leen og det halve på Speddet (= ambolten). $Vodder. (overført:) Manden ville gøre en anden ondt, men de va fo¬èn o¿ sin ej¶n dætè (= det havde ramt hans egen datter). $Aventoft. _ (solen, tørken) falder i (noget) = afsvider, udtørrer (etc.) [jf. sol·fald x; spor. i ældre kilder] æ ¡so¿Ï æ ¡få¬èn ¡í mi ¡ar¶m = Solen er faldet i min Arm; (den er) solskoldet. $Vodder. Indtraadte der i Modningstiden en lang og varm Tørkeperiode, ¨ var der Fare paa Færde, thi dette var i Virkeligheden ¨ en Visnen af Aksene paa Grund af Tørken ¨ "Æ Suel faalder i æ Row" (= solen falder i rugen) ¨ kaldte man det. SVJy (Raunkj.VH.48). æ ta·r ær ve¿ å fa¬ ¡í è ku¶èn = tørren (dvs. tørken) er ved at falde i kornet, ¨ svide kornet. $Vroue. (med underforstået styrelse:) æ so·Ï fo¬èr i· = Solen falder i. $Løjt. _ jorden falder på (nogen). "æ Jo¿r få¬èr o dæm" (er) en Talemåde; det siges om Børn, der ligger dødssyg, når de på Legemet begynder at mørknes, eller der hist og her kommer sorte Pletter, som er den visse Tegn til Døden. *Hards (Røjkjær.Opt.). _ hvile(n) falder på nogen = vedkommende hviler ud, slapper af [spredt afhjemlet] sæt dæ ne¿r å læ vi·l fo¬ å¿ dæ = sæt dig ned og lad hvilen falde på dig (dvs. slap af). $Agerskov. _ alderen falder på nogen = vedkommende bliver gammel [spor. i Midt- og Sydjy] de· ¡swæ¿r såm æ ¡å¬¶èr få¬èr ¡o ham = det er svært som ¨ han ældes. $Jelling. _ klokken falder i/til ¡slag [spredt i Nord- og Midtjy, spor. i Syd- og Sønderjy; forældet] klokken falèr te ¡slaw ¨ når den nogle sekunder før slaget (dvs. før timeslaget høres) giver et lille "knæp" fra sig. AEsp.Læsø. di hoor, te æ Klokk føld i Slaw te ti = de hørte, uret faldt i slag til (kl.) 10. ABerntsen.GÆ.14.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = synke (om vand ved ebbetid) [spredt langs Vestkysten fra Holmsland til rigsgrænsen og i kystegne omkring Horsens fjord; spor. i Nordjy] om Ebbe og Flod: de ¡wo©¶s ¡nu¶èªrætè, å de ¡fa¬¶èr ¡señ¶èªrætè = det vokser (dvs. stiger) mod nord, og det falder mod syd. $NSamsø. hun saa mig lige i Øjnene: _ Jeg dør ikke, før Vandet falder. Fanø (ASørensen.VH.143). Bjerre (Krist.JyA.T.6.318). \ (hertil:) faldende vand = ebbe [spor. i samme områder langs Vestkysten; syn.: Ìfald 4, falde·vand] Hvis tordenvejr kom op ¨ "o fållen wand" (på faldende vand = ebbe), så drev det ud over havet og blev ikke så slemt. SVJy.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

3) = glide, føres. _ a) om fisk, der føres af strømmen [Læsø, Anholt og spor. langs Vestkysten] Når det lakkede ad middag, faldt gjærne hornfisken til havs. Krist.Anholt.19. når det voksende vande (= floden) kom ¨ så kunne fisken falde fra garnene igen. Men ¨ når så faldingen (= ebben) kom, så regnede vi med, at de faldt tilbage igen ¨ Vi regnede med, at fisken trak ¨ langs med grunden. Somme tider ville den falde tæt ind til. AEsp.Læsø.I.31. i slutningen af Avgust, netop i den tid ålene begyndte at falde (drive ud i fjorden fra søer og åer). Hards´V (Krist.DS.VI.1.332). _ b) om jord, der pløjes [spor. i Vends og Him] Jorden ¡fal¶èr ¡gåt (= falder godt) for ploven, når ploven vender furen uden besvær. KærH. _ c) (overført:) om person, som ubevidst el. uforvarende havner i tilstand, situation mv.; i forb. som: falde i ¡søvn, falde i ¡staver, falde i ¡snak, ens øjne falder på noget (se det relevante trykstærke adv. el. subst.). _ (hertil vel også:) de er no sÉɶr nooe, do ka fal æpå = (det er noget sært noget, du kan) hitte på. AEsp.VO.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

4) = slappes (om sener) [spor. i Thy´M og ´S] æ ¡sæñèr ¡di ¡fa¬èr = senerne bliver slappe (så de ikke kan føles); om senerne ved haleroden hos køer, som tegn på at fødselen er nær forestående. $Torsted. \ (hertil:) koen er falden = koen skal lige til at føde [spor. i Thy´M og ´S, desuden $Voldby] ¡no ær èn ¡møj ªfa¬¶èn, ¡mæ·n wi ka ¡gòt go ¡í è ¡s浶 ¨ fo èn ka ¡kiè© òp ¡te¿ èn i¡jæn ¡åm¶ èn ¡stø¿Û = nu er den (dvs. koen) meget falden, men vi kan godt gå i seng, for man (dvs. jeg) kan kigge op til den igen om en stund. HassingH.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

5) = aftage, mindskes. _ a) om vindstyrke [spredt nord for Limfjorden, desuden $Tved] wenjen ær hiel falt = Vinden er helt faldet, taget af. Han. (overført:) Hvis et Menneske ¨ har forløbet sig og maa bede om Undskyldning, siger man, at da faldt æ Vind. Thy. _ b) om barometerstand [spor. i SønJy og Vends] E ¡Glas fold¶èr = Glasset, dvs. Barometret falder. HostrupD.II.1.187. _ c) om mælkekvalitet. æ ¡kow¶èn eñt ¡fa¬èn i ¡mje϶kèn è¡no = er Koen ikke falden i Mælken endnu, dvs. giver den stadig »Ostemælk efter Kælvningen. *$NSamsø. _ d) om pris [spredt afhjemlet] æ smör ær fo¬¶èn i æ pris = smørret er faldet i pris. $Agerskov. _ e) om ære [spredt afhjemlet] Falde = forsee sig (om en lokket Pige). Vends (Melsen.1811). (talemåde med varianter, med ordspil på betydning 6): Det er engen Sag, nær en ka res sæ onder den Træ en fålder ve (= det er ingen sag, når man kan rejse sig under det træ, man falder ved), naar Pigen bliver gift med den Karl, hun har Barn ved. AarbHards.1930.123. _ f) om snak (etc.). Når der har været diskuteret ivrigt el. sladret, og der bliver gjort ende på det ved en kraftig replik ¨ ¡så ¡fa¬¶ è ¡snak (= så døde snakken hen). *$Torsted.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

6) = vælte, snuble, styrte omkuld el. ned. kå¿mèn æ fa¬t åpo hø·nèn = kammen er faldet på hønen (tegn på, at den ikke lægger flere æg i denne sæson). $Hundslund. (oftest overført:) ¡hel¶s ¡old· ¡dæm· do ¡fold¶èr ¡öw¶èr = hils alle dem, du falder over. HostrupD.II.1.24. hun va ¡æjsèn ¡it å è ¡huèj ªfo¬èn (= hun var ellers ikke faldet på hovedet), dvs. hun var ellers ikke så dum. Angel. Man siger om en Pige, der er bleven frugtsommelig: "Hun æ fa¬en ba·©øwe å slå hine Knæ¶e = hun er faldet bagover og har slået sine knæ. MØJy. HÉn åpå kam haj, tov skiÉn ¨ å fa¬Ér i fat = hen på (aftenen) kom han (hjem), tog skeen og falder i (dvs. kaster sig over) fadet. Grønb.Opt.34. dæ føst da faltj hon mæ om halsi, dæ næst da faltj hon mæ i røø¶gi = den første dag faldt hun mig om halsen, den næste dag faldt hun mig i ryggen. AEsp.VO. få jè no bæµkèt å si¿ å fa¬ i¡law = få jer nu bænket, og se at falde ind i selskabet. $Hundslund. _ (i talrige talemåder, med varianter, hvoraf flg. er ukendte el. mindre kendte i rigsmål:) stæ©èl å et fa¬· de li·r gåt aj æ lañvÉj (= snuble og ikke falde, det lider godt henad landevejen), fordi man saa tager lange Skridt for at komme i Ligevægt. $Vejrum. Æn ska et go forbi de Ste, æn ska få¬ o = man skal ikke gå forbi det sted, man (iflg. skæbnen) skal falde på. Røjkjær.Opt. ¡drek å ¡fa¬ ¡de ¡ka ¡o¬; mæn ¡drek å ¡sto¿ ¡de ¡ka kons ¡fo¿ = drikke og falde (om af druk), det kan alle; men drikke og stå (dvs. holde sig på benene), det kan kun få. $Gosmer. Det er engen Skam å fåld, men det er en Skam å blyw legend (= at blive liggende). AarbHards.1930.121. F嬶 e§t Få¿r, hæ·r æ¿ æ Kjæp! (= fald ikke, fader, her er kæppen), siges til den, der "stumler" (= snubler). Røjkjær.Opt. mæ ka sa¿tj ¡feçj· ªde mè ¡fal¶èr øw¶èr = man kan sagtens finde det, man falder over. JMJens.Vend.241. Fold it op ad, de koster tre Mark æ Al = fald ikke opad, det koster 3 mark pr. alen. VSønJy. gamèl hu·s fo¬èr itj gjæn· om¶ i blÉjst = gamle huse falder i reglen ikke om i blæst (men bare af sig selv). $Agerskov. \ (spec.:) søen falder [jf. en·fald] ¡sø¿èn ¡fal¶èr ¨ når bølgerne krummer sig, idet de løber op på stranden, og slår ned i havstokken. *AEsp.Læsø. \ faste forb.: falde af (prædike)stolen = blive lyst for tredje og sidste gang (forud for bryllup) [kun i ældre kilder fra Sønderjy] Parret skulde absolut være i kirke, naar der lystes ¨ helst alle tre gange. Ved tredie lysning sagde man: "Idag faldt de af stolen!". Mandø (NationalmusA.1960.76). Ussing.Als.139. _ falde (i krig etc.) = omkomme, dø [spredt afhjemlet] vi skød, å æ Tyskere føeld som Flowwer (= faldt som fluer). ABerntsen.S.14. _ kornet falder i/til leje = kornet lægger sig hen ad jorden [spor. afhjemlet] æ ¡rej¶n å ªså æ ¡står¶m hår van ¡slem¶ ve æ ¡sæ¿r, borè ¡row å ¡by§k æ ¡f嬶èn i ¡læj· ¡manè ¡stæjèr = regnen og stormen har været slem ved sæden: både rug og byg er gået i leje mange steder. Hards. _ stå på faldende fod = være lige ved at falde om. è ¡sti¿n po wò ¡graw¶ hå stån po ¡fa¬èñ ¡fu¿Û ¡læµ· = gravstenen har længe været lige ved at vælte. *$Torsted. (om hus:) *Krist.Anholt.66.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

7) = barsle, føde [jf. pkt. 13.9; overført < betydning 6] *Vends (Melsen.1811). *MØJy. \ faste forb.: gå/være på faldende fod(e) = være højgravid, tæt på at skulle føde [NVJy, Hards´NV, Sall, Fjends (±SV), Ommers, MØJy (±SV), Djurs, Bjerre; spredt i øvrige Nord-, Midt- og Sydjy; spor. i Sønderjy; se kort; syn.: falde·fode, Ìdump 1, styrt x, trippe x (forb. gå på dump/falde·fode/styrt, gå på trippende tå)]

Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet

Staun.UD.38. Bregend.Sød.II.295. _ faldet efter = avlet af, født af (om dyr) [< rigsmål; spor. afhjemlet] (overført:) De haaj (= havde) sgu ingen drømt om, der kjend’ (= vidste), hwad han war falden atter, te han skuld’ vær’ bløwn saamøj Kaa’l (= at han skulle være blevet så meget mandfolk). Aakj.US.9.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

8) = hælde, skråne nedad (om terræn) [spor. afhjemlet, hyppigst fra Sønderjy] ¡marken ¡fal¶ler nookon ¡ni¶r æ ¡oo¶n te = marken skråner noget nedefter i retning af åen. AEsp.VO. E Vej stigge stærkt aa dend Strækning. Aa dend nan Si· e Skov folde e Vej. Sundeved. \ (også) = svaje (i ryggen, om dyr). *Vends (Melsen.1811). hæsti ¡fal¶èr i ¡rø¿©i (= hesten falder i ryggen), dvs. hesten er lidt svejrygget. *KærH (Vends).

 Forrige betydning  -  Næste betydning

9) = forme sig efter, passe til [spor. afhjemlet] min gammel hwònski¶ faltj mæ så gåt i håj¶jen = min gamle hornske faldt mig så godt i hånden. AEsp.VO. æ ka ¡itj fo è ¡le·st ¡te¿ å fa¬ ¡te¿ è ¡we©¶ ¡a¬· ¡ste·èr = jeg kan ikke få (træ´)listen til at sidde tæt ind til væggen alle steder. $Torsted. ¡tøw¶èt ska ¡ta¿ès po ¡skro¿, så ¡fa¬¶èr èt pe·nèst = tøjet skal tages (klippes) på skrå, så falder det (= sidder det) pænest. $Hundslund. (talemåde:) Di gamèl Kluw· faler bæst te Skr婶è (= de gamle klude falder bedst til skroget), dvs. Gamle Klæder passer bedst. AarbVends.1933.104.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

10) = indtræffe, ske, komme. _ a) om kalenderdage og begivenheder [spor. afhjemlet] no fa¬¶ få·st, så hå wi syw¶ u©èr te puw·sk = nu faldt faste (dvs. kom fastelavn), så har vi syv uger til påske. $Agger. Så fåll å e wåhl å en tih, law folk va å e mohs o skær tørre = så faldt valget (dvs. valgdagen) også i en tid, hvor folk var på mosen og skære tørv (og ikke ville afbryde arbejdet). SJyAarb.1894.53. dær fa¬¶èr æµèn tæreñ i de ¡hæ¿r wæj¶r = der er ingen tørring (på kornet) i det her vejr. $Tved. _ (talemåde, med varianter:) du ka bi te Go Tor f嬬er ijæn = du kan vente til »godtår falder igen (dvs. til en anden god gang). Røjkjær.Opt. _ b) om tilfældet el. skæbnen (i upersonlige sætninger); især i forb. som det falder (sig), som det kunne falde (sig) el. lign. [spredt afhjemlet; syn.: hænde (sig), byde 9 (forb. byde sig)] de ka ¡fa¬· i¡m欷 = det kan ske ind imellem. Ommers. aa aalting aad han som en Gris / aa hvad der nu kun fall = og alting åd han, som (fx) en gris og hvad der nu kunne vise sig. LandNordv.II.240. Ja, te (= tænk at) du nu er blind ogsaa, sølle Wolborg! Hvordan er det saa falden dig paa? (= sket for dig). Aakj.FJ.177 è wÉj·lè mo èn jo ¡ta, som de ¡falèr (= vejret må man jo tage, som det kommer), uden at man kan gøre fra eller til. $Torsted. _ c) om lydindtryk [spredt afhjemlet] de wa lænng sien, hans Uer wa fålden så milld = det var længe siden, at hans ord havde lydt så milde. ABerntsen.GV.15. Ligesaa snart, æ fik æ Hae ved æ Hoj, faaldt æ Bøss’ = ligeså snart jeg fik haren ved hovedet (dvs. fik sigtet på dens hoved), faldt bøssen (dvs. skuddet). SJyMSkr.1938´39.68. _ d) om synsindtryk. dæ f嬶è æ løµ¶ (= lyngen kommer, dvs. der ses lyng) med visse mellemrum. *AndstH (SØJy).

 Forrige betydning  -  Næste betydning

11) (upersonligt) = forekomme, synes [spor. i Nørrejy] det eneste (at kritisere ved æbleskiverne) skulde være, te de falder saadan lovlig hjejn (= at de forekommer lovlig fade i smagen). Aakj.FJ.90. e Vandmel de haaed di, o de vaa hjemlavet / men sjæl o syet de foeld dem akavet = »vadmelet, det havde de (til et sæt tøj), men selv at sy det, det forekom dem akavet. SVJy.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

12) (upersonligt:) det falder ved én = det gør indtryk på, tager på, huskes af vedkommende [spredt i Vestjy, Midtjy (± MØJy´S), Sønderjy (±SØ); fortrinsvis i ældre kilder] Det var den Tale, Hr. Pastor, som De gjorde om Klokken _ den er falden stærk ved mig (= har gjort stærkt indtryk på mig). Aakj.DN.50. Slajjeren haaeh hon gaat,¨ somtih falt et nojj haat ve hin = sladderen hørte hun godt; somme tider tog det noget hårdt på hende. Thomaskjær.TLH.9. Men det falder lige godt saa sært ved ham bagefter (dvs. spådommen optager og bekymrer ham). Hards (Krist.JyF.VIII.64). (med underforstået objekt:) De vil it falle ve = det vil ikke falde ved; siges om Børn og Voxne, som ikke kunne huske el. fatte hvad de læse el. høre. Mors (Schade.ca.1820).

 Forrige betydning

13) i tryktabsforb. med efterflg. adv.

13.1) falde ¡ad = slutte til [< betydning 9; jf. falde ¡til (se pkt. 13.14); spor. i Midtjy´M og ´Ø] om et Tørklæde: det faldt ad = ind til Hovedet. $Houlbjerg. Først blev hoven hugget til med en plan flade, så æ skow¶ kunne fa¬ ar (= så hesteskoen kunne slutte til). $Vroue.

13.2) falde ¡af. _ a) = svækkes, se ringere ud, pga. alder (dominerende i Øst- og Sønderjy) el. sygdom (dominerende i Vestjy); blive affældig; tabe sig; om både mennesker og dyr [vel overført < betydning 5; spredt afhjemlet] han è bløwèn ¡å¬èrèt, fa¬t ¡møÛ¶ ¡åw¶, po de ¡si·st = han er blevet ældet, faldet meget af, på det sidste. $Hundslund. han føl ¡aw¶ ve ¡dæñ¶ ¡sölèªhi¶èÛ han ¡hå·Û = han tabte sig pga. den søllehed (dvs. den dårlige helbredstilstand), han havde. $Ål. dæn blesè ær fa¬èñ å¿ = den blissede (hest) er blevet magrere end før. $Vroue. (i videre anvendelse:) han falè åw = han fallerer (dvs. går fallit). MØJy. _ b) = dreje fra [jf. ODS.IV.668; sømandssprog] fal ¡åw¶ få ¡ve¿j el. fal ¡fro¿ = dreje (båden) fra vinden (og dermed nedsætte farten). *AEsp.Læsø. _ c) (upersonligt) = vanke, gives [overført < betydning 1; spor. afhjemlet] ¡veñ¶èr di ¡röj§t ¡så få¬ dær ¡å¬§ti ¡nåwèr ¡a¿ = naar de »røgtede, saa faldt der altid noget (foder) af (til Hønsene). $Vodder.

13.3) falde ¡for. _ a) = forekomme; indtræffe; vise sig; stå for tur, skulle gøres [< betydning 10 (el. 12)] æ ¡kañtèn de fæ¬è ¡får ve æ ¡stry©èn, ¡ek ve æ ¡gre·wèn = Kantning (af Tørv) det forekommer ved Strygning, ikke ved Gravning (altså på æltede, men ikke på gravede tørv). $Fjolde. ¡no fa¬èr ¡höst ¡snå¿r ¡fu·r = nu bliver det snart høst. $Torsted. do må tæj·, hwa dær få¬èr får = du må tage, hvad der er at få (fx af arbejde). $Darum. han wa bløwen faa gammel aa stommere te ¨ di faaskjelli Slawels Ting, som falle faa i en Goe = han var blevet for gammel og usikker på benene til de forskellige slags ting (dvs. arbejder), som skal gøres på en gård. MØJy (JyUgeblad.II.366). _ b) = se ud til [< betydning 11] de få¬è ¡fo (= det ser ud til), at det går en del opad dertil (skønt udgangspunktet er ¨ Klejs banke). *Bjerre.

13.4) falde ¡fra. _ a) om brød, når der opstår hulrum mellem krumme og skorpe (ved mislykket bagning, jf. fra·falden) [afkortet udtryk (jf. citat i betydning 1); spredt i Sydjy, MØJy´S, på Samsø og i SønJy´N] i Vardeegnen ridse(s) sigtebrødene op med en kniv, for at de ikke skal "falde fra", løftes fra skorpen af den indelukkede luft. F.III.355. ¡owèªreµ¶èn wu¬ fa¬ ¡fro¿ = Overringen (dvs. overskorpen) vilde falde fra, når Brødet ikke var æltet rigtigt. $NSamsø. _ b) (overført) = opgive (at være med); dø [overført < betydning 6; spor. afhjemlet (hyppigst i Østjy)] appe¡titten war wæk, å haj faltj rÉɶn ¡frå = (appetitten var væk, og han) faldt rent fra kosten. AEsp.VO. djæ mu¶è hon è folèn dæm fræ¿ = deres moder er død fra dem. Bjerre. _ c) = dreje fra; lægge fra [sømandssprog] *AEsp.Læsø. (se citat under 13.2 b). ¡bo¿Ûèn ¨ ku jo ¡etè fa¬ ¡frå¿ ¡li·© mæ de ¡så·m = båden den kunne jo ikke lægge fra lige med det samme. *$Anholt. _ d) (om fisk) = føres udefter med strømmen [< betydning 3] Når fiskene ved aftenstide søger udefter, siger man, at de falèr ¡fro¿ eller falèr frò ¡gruj¶èn (= falder fra grunden). *AEsp.Læsø.

13.5) falde ¡hen. _ a) = falde i søvn, døse [< betydning 3; spredt i Nørrejy] Men de wåår lænng, faar a ku såww. / Føst da de dawet, fild a hen = men det varede længe, før jeg kunne sove; først da det dagedes, faldt jeg hen. AAnkerstrøm.B.20. Do ser wal entj å faller hen? A tøks do blyw¶wer så ste·l = du sidder vel ikke og døser? jeg synes, du bliver så stille. AEsp.VO. _ b) = besvime [videreudvikling < betydning a; spor. i Hards´Ø og SØJy´NV] han faald hen, saa rej blev han = han besvimede, så ræd blev han. NørvangH. _ c) [< betydning 10] Det faldt hen i godt vejr = fik en god ende. *Anholt (Krist.JyA.T.VI.335).

13.6) (upersonligt:) falde ¡i med = forblive en bestemt slags vejr (i alm. dårligt) i nogen tid [< betydning 10; jf. falde ¡ind med (se pkt. 13.7); spredt afhjemlet (undt. i NJy og Sønderjy)] De faldt i mæ Ræen aa Snej aa Isslaw, saa Vejen bløw lisse glat som et Olskind (= åleskind). MØJy (JyUgeblad.II.223). de æ få¬èn ¡i¿ mæ èn ¡gråw ¡væ·rm o ¡suèlsken = det er faldet i med en grove (dvs. voldsom) varme og solskin. $Give. (overført på person:) han ær fa¬èn í mæ¿ å ho·st = han har (i den sidste tid) fået det med at hoste. $Vroue.

13.7) (upersonligt:) falde ¡ind med/i = blive (i alm. dårligt vejr) i nogen tid [< betydning 10; jf. falde ¡i med (se pkt. 13.6); spredt afhjemlet] Fold et ind mæ skidt Høstvæe, æ Kvorn va tjenlæ, saa blev den daulæ Snak om Vend aa Vejlav lissem Loep = faldt det ind med dårligt høstvejr, når kornet var tjenligt (til høst), så blev den daglige snak om vind og vejr ligesom lopper. SønJy. Gid det dog vilde falde ind i godt Veir, at vi kunne faae vort Høe ind. Ommers (OBork.1814).

13.8) (upersonligt:) det falder nogen ¡ind = vedkommende kommer til at tænke på; vedkommende tillader sig [< betydning 12; spredt afhjemlet] Tesidst foller et ham ind, te hans Faer hai nover Pæeng tegoei ve nover Kjømind = til sidst kommer han i tanker om, at hans fader havde nogle penge til gode hos nogle købmænd. VSønJy. hwant ka de fal dæ e¶j å ræçj uk i blaren i din futsko¶w? = hvordan kan du finde på (dvs. tillade dig) at løbe ud i sølet i dine »futsko? AEsp.VO.

13.9) falde ¡om = føde, barsle [< betydning 7; spor. afhjemlet] Hagerup.Angel.21.

13.10) falde ¡op = være påfaldende, vække opmærksomhed [< tysk auffallen; spor. i Sønderjy] Han ho gan å set esselt u i månne Oa. Te davlet ¨ da foldt de it op = han havde gået og set forfærdelig ud (i tøjet) i mange år; til daglig var det ikke så påfaldende. HAlsinger. (JyTid. 1/5 1955). han vå da sorn en fin kammeråt _ men vinjne vi vå ver æ skomste, folt han oltins op = han var da sådan en fin kammerat, men når vi var hos skolemesteren, vakte han altid opmærksomhed (pga. sin opførsel). SprogfAlm.1986.105.

13.11) falde ¡over [< betydning 6] de wa jo ¡itj ¡så¿tj ¡just, di fa¬ ¡øw¶èr = det var jo ikke sådan, at de (dvs. bølgerne) kammede over (dvs. dannede brådsøer). *Thy.

13.12) falde ¡på. _ a) = komme (om mørke) [overført < betydning 1; spor. afhjemlet] e·n tu val kom uÉn Én dÒr, så snòt mørkÉnt fa¬tj åpå = ingen turde vel (dvs. rigtig) komme uden for en dør, så snart mørket faldt på (af angst for gengangeren). Grønb.Opt. _ b) = brænde på [< betydning 1] Der var også den fordel ved dem (dvs. hedetørvene), at maden aldrig faldt på, om det også var hvedemad (= grød?). *NØDjurs (Krist.JyA.III.50).

13.13) falde ¡sammen. _ a) = styrte sammen; (om brød:) ikke hæve ordentligt [< betydning 1; spredt afhjemlet] wå brø¿ æ fa¬èn sam¶èl o blöwn te klas = vort brød er faldet sammen og blevet til klas, en blød klæbrig masse. $Agger. _ b) = ligne hinanden, overlappe mv. [overført < betydning 1; spor. afhjemlet] e Hjuler ret snaaer bløv kjænd mæ e Smæj / djær Arbed faaeld jo saaen sie sammel = hjulmageren blev ret snart kendt med smeden; deres arbejde faldt jo sådan set sammen. SVJy. daw¶èn ¨ måt jo it fal sam¶èl mæ ajè djèsès yw·lbesø¶© = dagen (hvor man ville holde »julebesøg) måtte jo ikke falde sammen med andres julebesøg. NPBjerreg.Ommers.42.

13.14) falde ¡til. _ a) = passe godt til; indrette sig efter; tilpasse sig [< betydning 9; spor. afhjemlet] dæ æ èn ¡gu¶è ¡sæ·Û i dæñ ¡hæ¿è ¡stu¶èl, an fa¬è ¡gåt ¡te ¡i¿ èn = der er et godt sæde i den her stol; man falder godt til i den. $Ål. æ ¡waçj¶èt ¡sot ojèr èn, fa¬è ¡i¿sèn ¡te mæ èt ¡brå¿© = er vandet sort under den (pga. et mellemrum med luft), falder isen til med et brag. $Gosmer. èn kjåw¶èÏ ka ve fo vi¿, te dæn it fa¬è ¡te = en kjole kan være for vid, så at den ikke falder til (kroppen). $Hundslund. (spec.:) En Sletter måtte ikke stikke Næbet ind (= ramme kornet med spidsen af leen), men lade æ Kast falde til (= ramme kornet med den mest krumme del af lebladet). VSønJy (SJyAarb.1952.53). (overført:) de· ¡eÛ¶ ¡ål ¡gamèl dæ ka fal ¡li· ¡hastè ¡te = det er ikke alle gamle, der lige hastigt kan vænne sig til noget nyt. Ommers. _ b) = løbe til, samle sig, strømme (især om mælk) [< betydning 1; spor. i ældre kilder fra Nørrejy] Man sagde, at Mælken faldt til, naar den strømmede til Yveret (under malkning). Mols. a sa å trøkke så læ·ng på de bette huks; mòg¶gen wil entj rætji fal ¡te = jeg sad og trykkede på det lille hus (dvs. wc¶et); afføringen ville ikke rigtig komme. AEsp.VO. _ c) = begynde [overført < betydning 3] Du falder til at blive gammel, dvs. stunder til, begynder. *Ommers (OBork.1814). _ d) (upersonligt) = tilfalde; påhvile [overført < betydning 10; spor. i ældre kilder fra Nord- og Vestjy samt VSønJy] a ¡få¿ñ ¡bræ·Ûèrn, dær be¡geñ¶t å driw i ¡låñ¶, ¡så ¡mæ¬èÛ ¡a èÛ te ¡strañªfo·Ûeñ ¨ ¡så ¨ ¡fa¬¶t èÛ te ¡mæ, ¡bjærèªlön¶èn = jeg fandt brædderne, der begyndte at drive i land; så meldte jeg det til strandfogeden, så tilfaldt det mig, bjærgelønnen. $Anholt. Dæ wa jo o·ltièr èn djel teµ¶, te Ûè falt pi©èrèn te¶ å så·rè får¶ å fo i år¶Ûèn = der var jo altid en del ting (i forbindelse med legestuernes afholdelse), det påhvilede pigerne at sørge for at få i orden. NPBjerreg.Ommers.2.

13.15) falde ¡ud = ende, resultere [< betydning 10; spor. afhjemlet] a wÉl ¡weñ·t å ¡sí, hwò¡Ûañt ¡de ka fa¬ ¡úÛ = (jeg vil vente og se,) hvordan udfaldet bliver, hvad det kan blive til. $Torsted. han ær ¨ fa¬èn skit úèr = han er faldet skidt ud (i sine ydre el. indre egenskaber). $Vroue. De fældèr sæ å jit u, el. de fælder å jit Spòr (= det falder sig på ét ud; det falder på ét spor), dvs. det kommer ud på et. Hagerup.Angel.21.

13.16) falde ¡ved se betydning 12 (slutn.).

13.17) falde ¡væk = ophøre; ophæves; glemmes [< betydning 10; spor. afhjemlet] de wa èn læ§tèls, da æ ¡aw·ªtæjt fi¬ væk = det var en lettelse, da aftægten faldt væk (= ophørte). $Vroue. no er 5 folden væk = nu er paragraf 5 ophævet (skønt den var indført i forb. med 1864´freden som en afstemningsgaranti for de danske sydslesvigere). HGjessing.Tønder.67. ¡de ¡snak fa¬ ¡snå¿r ªwÉk = den snak blev hurtig glemt. $Torsted. \ (også, om person) = dø [spor. afhjemlet] æ ¡man¶ fal ¡wæk i ¡såmèr = manden (dvs. husbond) faldt væk i sommer. Thy.

£fald	falde·fode
Sidens top