falde
falde·færdig| falde | falde·færdig |
subst. _ med sideformen falds·fode (Hards og SØJy).
[< Ìfod (i ældre dativform)]
1) gå på faldefode/faldsfode = være højgravid, snart skulle føde [Vends, Hards (±NV, men med tilgrænsende egne af Fjends og SVJy), SØJy (±S og ± Bjerre); spredt i Him; spor. i øvrige Nørrejy; se kort; syn.: Ìfalde 7, trippe x (forb. på faldende fod, på trippende tå)]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Vends (Melsen.1811). mæn dær æ snå¿r eµèn æn· èpo òl· de, di ska wå·r dæm for, mæns di lawè te, å næ¿r di goor èpo fa¬·fuèÛ = men der er snart ingen ende på alt det, de (iflg. overtroen) skulle (= skal) vogte sig for, mens de ere i velsignede omstændigheder, og når de vente deres nedkomst. $Lild. hon gek o f嬶s fuwèÛ o sku knap te o tremèl om¶ (= hun gik på faldsfode og skulle lige til at trimle om), om en frugtsommelig kone. SØJy.
2) stå på faldsfode = være forfalden [jf. forb. på faldende fod (se Ìfod 1.2.2, falde 6)] Se Mikkels Gaard _ den haar jo læng stawn (= stået) paa Falds Fued. *Aakj.R.37.
| falde | falde·færdig |
| Sidens top | |