Èfal

fal·byde

falbe¡lade

subst.

[< ældre rigsmål; forældet]

= garnering (på forklæde etc.). 1 sort Taftes stakket Forklæde med hvide Forbelader paa. *SVJy (JySaml.3Rk.1.126). Gardinerne er med "Falbelave", 3 Fag til hver Side. *VSønJy (SJyAarb.1946.281).

Èfal	fal·byde
Sidens top