Çfal	falbe¡lade

Se også Ìfal (subst.), Çfal (subst.)

Èfal

adj. _ (l/Ï K 4.8:) fal alm.; fal¶ $Børglum, $Torsted, sideform i $Agger, på Mors og spor. i Østjy.

[opr. ptc. af ældre dansk fal(l)e (= tinge, byde); spredt i Vest- og Midtjy samt i Sydjy´Ø, spor. i øvrige Jyll; fortrinsvis i ældre kilder; syn.: Ìfal]

_ kun i flg. forb.: (være/have/holde/byde noget) ¡fal = til salg. En ældre gårdejer fik køber til sin gård, men sagde: A tøkke, de ku ha vent, te den wa fal (= jeg synes, det kunne have ventet, til den var til salg); han hådd jo it holdt en fal (= han havde jo ikke udbudt den til salg). MØJy. De wa nåk omtrænt ve samm Ti, te han kam ind i Østergor i Træluend, hu han åsså böj Fesk fal = det var nok omtrent ved samme tid, at han kom ind i Østergård i Trælund, hvor han også bød fisk til salg. HPHansen.LF.34. (spec.:) Det hænder jo, at ejeren ikke vil nævne prisen, fordi han ikke ønsker at sælge dyret. Man siger så: ja hwa, do ka da wèl hå¬ æn ¡fal (= ja hvad, du kan da vel holde den fal, dvs. sige hvad dyret i givet fald skulle koste). Skautrup.H.I.287. (talemåde, med varianter:) En til, så er min lue fal (= byd én mønt til, så er min hue til salg), to til, så får du den. Hards (Sgr.V.32). (overført:) Hans Lyw wa Fal, faa et Fjærrilspuhn Skro = hans liv var til salg for et fjerdingpund skrå. Thomaskjær.SV.30. hon æ ¡faÏ = rede til giftermål, bruges måske mest om en Enke; ikke spøgende. $NSamsø (jf. Krist.Anholt.94).

Çfal	falbe¡lade
Sidens top