føjeføjelig

føjel

subst. _ med sideformen føjler. _ föjèÏ alm. (spor. vsa. fåjèÏ); *föjlè $Mandø. _ genus: fk. alm.; neutr. Tønder, Åbenrå. _ plur.: ´èr $Fjolde.

[< nedertysk feuel, jf. Mensing.Wb.II.63 (hvor ordet følges videre tilbage til fransk faille = kappe); jf. også DF.XXX.24ff.; Sønderjy (± Angel, men med nabosogne af SVJy); se kort]

Tæt afhjemlet

= gulvskrubbe (hvormed man »føjler gulvet); i kilderne tænkes snart på selve skrubben (der mere præcist hedder føjle·børste, føjle·kost, føjle·lime, føjle·stage el. føjle·stang), snart på gulvkluden, der svøbes om (og som mere præcist hedder føjle·klud el. føjle·stykke).

føjeføjelig
Sidens top