føj
føjel| føj | føjel |
verb. _ fÒ÷j Vends; fö÷j $Læsø; fÒj· NVJy; föj· MVJy, SVJy, Him, $Hostrup; føj·/føj (K 1.3) MØJy, Ommers; føj· $Voldby; føw SSamsø; fåj· Bjerre; fåj·/Áfåj· (K 1.3) SønJy. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm. (i Østjy med tilkomst af stød i ptc.: föj¶èt etc.); føj· hhv. føj¶ $Voldby; også föj· hhv. föj¶ $Agger.
1) = rigsm. (tilføje; føje sig, føje en anden) [spredt i Nord- og Østjy, spor. i Vest- og Sønderjy; syn.: foge 2] (ironisk:) Do ær åltir twat i¡mo får å fö·j Fålk = du er altid tværtimod for at føje folk. AarbVends.1935.136. (om en forkælet person:) hañ hår jo wår fæj¶èÛ i 嬶 hans tij¶ = han har jo været føjet i al sin tid. $Tved.
Forrige betydning - Næste betydning
2) føje sig = forrette sin nødtørft. Di hå föue dem dæ = De har gjort Svineri der. *SSamsø.
3) (upersonligt:) føje sig = gå, træffe sig [spor. i Midtjy] de föjè sæ sö¿n te hun å¬èr blöw gywt = det traf sig sådan, at hun aldrig blev gift. $Vroue.
| føj | føjel |
| Sidens top | |