fætte·kande
fætter| fætte·kande | fætter |
Se også Ìfitle (verb.)
subst. _ *fætèl
[< Ìfætle]
en sær fættel = en, der går underligt. *Thy (LandNordv.I.196). (i videre betydning:) æn sæ¿r fætèl, grov betegnelse om person, (dog) ikke så grovt som torsk. *Thy.
| fætte·kande | fætter |
| Sidens top | |