Èfætte
fættel| Èfætte | fættel |
subst. _ 1.sms.led: fæ§t´ SVJy.
[< Çfætte; spor. i SVJy, desuden Rømø]
= første kande øl af ny brygning, inden det hældes på tønde. Fæt´kande ¨, som mand smager og prøfver øllet paa. Anchersen.ca.1700. TerpagerÇ.ca.1700. \ (også) = første flaske af ny tapning brændevin. ved brændevinsbrændingen, den dag det »klaredes, fik tjenestekarlene ¨ en flaske, som hed fæ§tkañ·. *SVJy (jf. Feilb.BL.I.84).
| Èfætte | fættel |
| Sidens top | |