ÇfitÇfitle

Se også Çfitle (verb.), Èfitle´ (sms.led)

Ìfitle

verb. _ (l/Ï K 4.8:) fetèl/fe§tèl (jf. K 1.4) alm.; også fitèl NVJy, MØJy; også fætèÏ $Skannerup. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: fetèlt KærH (Vends); fetlè $Voldby.

[jf. vestnordisk fitla (= berøre med fingerspidserne), norsk fitla (= pusle el. kludre med langsommeligt småarbejde); jf. ØMO.]

 Næste betydning

1) = sysle, arbejde så småt med noget [spor. i MØJy og Fjends] hva sto do å fitÏè mæ = (hvad står du og) fingererer ved, arbejder fint med. MØJy. en go jo da aa fetle mæ et (= man går jo da og sysler med det), nedsættende eller spøgende Udtryk. MØJy.

 Forrige betydning

2) = skrabe penge sammen ved at tigge el. låne sig frem; være påholdende, gerrig [spor. i Vends, NVJy og Midtjy´Ø; syn.: fænte 1] Schade.53. hañ fetler å¬ (= alt) de hañ kañ = kniber, skraber sammen på alle Måder. Vends (Røjkjær.Opt.). (han) gjær å fetle = gaar og tigger og beder til han faar det, han ønsker; han fetle sæ frem = tigger sig frem. MØJy. _ (spøgende:) Præstin maat sto aa bode fent aa fettel (= præsten måtte stå og både »fænte og fitle), dvs. liste og lede for at faa et Svar. Djurs.

ÇfitÇfitle
Sidens top