færd
færdes| færd | færdes |
verb. _ fa·r Vends (±SV); fæ·r NVJy, spor. i Hards´NV. _ præs.: ´er el. u.end. (K 6.2, K 6.3). _ præt.: u.end. _ ptc.: fa¿r Vends; fæ¿r NVJy.
[< gammeldansk færdæ (egl. = gøre klar til færd)]
1) = reparere, istandsætte; lappe; ofte i forb. færde ved/på noget [Vends (±SV), Mors, spredt i Thy´S, spor. i Hards´NV og Midtjy´Ø; se kort; syn.: færdige 1]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Hendes Kjole var der faret paa, lappet paa. Melsen.1811. No hår a fæ¿r we dæn¶ pom·p èn hi¶èl stå·ñ, å så fi·sèr dæñ en¡da = nu har jeg repareret på den pumpe en hel time, og så fiser den endda (jf. Ìfise 1 efter planke) . Mors. A ka intj beste·l òntj æn å fa·r på o·l di gammel KlÉ·r = jeg kan ikke bestille andet end at reparere på alle de gamle klæder. Vends. _ (overført:) Dogten vild Ajes intj ha te sæ faa som haj saah, haj hah aaller hat ajer te aa fahr aapaa sæ en Mæt = doktoren (dvs. lægen) ville Anders ikke have til sig, for som han sagde, han havde aldrig haft andre til at kurere på sig end Mette. CJRLund.TN.20.
2) = pynte, ordne; ofte i forb. færde sig [Thy´S, Mors´N, spor. i Hards´N; se kort; syn.: færdige 2]
 | Tæt afhjemlet |
o fæ·r æ Bruj (= at færde bruden) er det alm. Udtryk for "smykke Bruden". Thy. Naar Huset er blevet kalket og pudset, siger man: det har "fær" ved det. Mors. Æ Stegger var rødden og skulde færes = rækværket var råddent og skulle repareres. AarbMors.1924.15. (overført:) Da Fars Bror blev født, var enten Dagen eller Datoen efter Farmors Mening af de uheldige. For at "fæer we ed" angav Farmor Dagen forud som Fødselsdag. Mors. (talemåde:) Favr er snaar fær, skidden er snaar tvær = fager er snart pyntet (dvs. den smukke kan hurtigt komme til at se godt ud), skidden er snart snavset til. Mors. \ (spec.:) færde ¡ud = klæde (sig) ud [spor. på Mors] hon æ nøj ¡hal·skjøn¶ fæ(r) úÛ = hun er noget halvkønt klædt ud. Skyum.Mors.II.169.
| færd | færdes |
| Sidens top | |