fåre·hæk

fåre·høved

fåre·hø

subst.

[spor. i NJy, MVJy og SØJy´N; syn.: fåre·bid 1]

= hø af sejt, finstrået græs mv., som kun får kan æde. Til Fo·rhy¶e (Faarehø) slog man de allertarveligste Græsser, især Ka¶tskjæk¶ og Komuller (jf. katte·skæg, ko·mule). HPHansen.HH.119. "Kattskjæg", en meget stiv, men ikke særlig høj græsart på tørre enge, kaldes også "Fårehø". SØJy´N.

fåre·hæk	fåre·høved
Sidens top