fåre·hyttefåre·hø

fåre·hæk

subst. _ med sideformen fåre·hække.

[< Çhæk 1.3; Nørrejy, spredt i Sønderjy; syn.: fåre·krybbe]

= foder´, høhæk til får, ofte med krybbe nedenunder; oftest anbragt i fåresti, i SønJy også på mark; jf. HundredeAar.64 (ill.). èn ¡fo·èªhæ§k mæ ¡træmè, dæ æ ¡li· ¡plas ¡te a ¡fo¿è ka fo a ¡moñ¶ ¡eñ¶, så di ska ¡æ§ eÛ få ¡möj¶ = en fårehæk med tremmer; der er (kun) lige plads til, (at) fårene kan få munden ind, så de ikke skal æde for meget (dvs. tage for meget hø ad gangen). $Ål. en lang ¡fo·rªhæ§k var fæstet på den ene langvæg (i fårestien); den bestod af sammenbygget trug og hæk. $Vroue.

fåre·hyttefåre·hø
Sidens top