fåre·hø
fåre·kar| fåre·hø | fåre·kar |
subst.
[1688: Faarhøvd Mors (AarbThisted.1914.51); 1689: (plur.) faare høffder (HPHansen.HÆ.26); spredt i NØJy, MØJy, på Mors, i MVJy´N og ´Ø, spor. i øvrige Nørrejy]
= får; oftest anvendt i plur. som artsbetegnelse. Faarebestanden kaldtes æ Fohrhøwweder (= fårehøvederne), og derunder kom alt lige fra de ro (raa, nyfødte) Lamm til Mahs, æ Wæjr (= Mads, vædderen). Skyum.M.44. Dæ blöw i mi bet¶te slagt’e æn ra·sendes Masse Fo·rhöwder: Lam·, Fo¶r, Be·rer = der blev i min barndom (dvs. omkring 1885) slagtet en voldsom masse fårehøveder: lam, får, beder (jf. Ìbede). TKrist.BT.82. \ (også) = dum person [syn.: får 4, fåre·hoved 2] *DSt.1905.21.
| fåre·hø | fåre·kar |
| Sidens top | |