Èfå
få·agtig| Èfå | få·agtig |
Se også Ìfå (subst.), Çfå (subst.), Èfå (adj.)
verb. _ udtale »kort 1 (med noter); desuden (i enkliseforbindelse med efterfølgende tryksvag vokal) fo¶ Nørrejy (nord for linjen A´A)Î. _ præs.: »kort 2 (med noter), jf. også K 4.9; (særform, 2. person sing.:) færst spor. i ældre kilder fra ØSønJy´S; (særform, plur.:) foa $Fjolde. _ præt.: fæk alm.ÌÇ; fæ÷k Vends´NV; fÉk, fɧk $Lild; også fæ§k Thy´N og ´M, spor. på Mors; også fæ§ Sall; også *fæ Ommers´V (And.GildeÌ.); (særformer, 2. person sing.:) fekst SSlesv (fortrinsvis i ældre kilder); fæksto (= fik du) spor. i Sønderjy´S; (særform, plur.Ì}:) feµ ældre kilder i ØSønJy´S og Fjolde. _ ptc.: »kort 3 (med noter), jf. også K 1.1; også fåt Sydjy´S, Sønderjy (helt ned til linjen A´A). _ passiv (i betydning 3.3): (inf., præs.) fo¿s, (præt.) fækès $Agger; (ptc.:) fåtèst $Hellum; fotèst $Torsted; fotès $Agger, $Tved; fåtès $Gosmer. _ generelt: i tryksvag stilling taber ordet evt. længde og stød, i præsens også ofte udlydende ´r, i præt. ofte udlydende ´k.
\ Ìstedvis også optegnet fò, fo; Çmuligvis yngre form; Èogså yngre fo¿ NVJy; samme tendens ses (men langt svagere) i det øvrige område for fo; ¢også fuè $SSamsø; £også fo¿ SVJy´SV; Àogså yngre få¿; Îogså fow¶ $Agger; eks. på enkliseforb.: ka a fo¶ èn to¿r = kan jeg få en tår ($Ræhr); så ku di fo¶ è fo ti¿ ø·rè = så kunne de få det for ti øre (Sall); hvorimod der i enkliseforbindelse med efterflg. stemt konsonant fremkommer stød på den overtrukne konsonant: a wa ¡li· we¶ è ¡fo m¶è i ¡dram = jeg var lige ved at få mig en dram ($NSamsø); å fo n¶Òj nyj¶ = at få noget nyt ($Lild); i begge tilfælde tabes stød (og evt. længde) hvor enkliseforb. står tryksvagt; {også fwu¿r, yngre fò¿r; }også fo¿o (jf. K 4.9) MØJy´N, fo¿ NDjurs, MØJy´Ø; i $Agger optegnet fow¶r; Ì°også ældre fæ¿r spor. på fastlandet i SVJy´SV, jf. Kort.nr.86; i Tyrstrup har Lyngby.Opt. én gang fæ¿r (over for yngre få¿è); ÌÌogså yngre fo¿r; ÌÇspredt også optegnet med mere lukket vokal (fÉk, fek), muligvis påvirket af rigsmålet; også *fjek ØHanH (JakKnu.CT.26); ÌÈogså fòt spor. i Vends og på Læsø; Ì¢dog fån·, *fån spor. i ældre kilder fra MVJy´N og Ommers´V; fot $Voldby; Ì£spredt også fåt; ÌÀogså *favn spor. på Vejle´egnen, fån¶ i én ældre kilde i SVJy´N; ÌÎogså få¿n spor. i SVJy og SønJy´N, fåw¶n langs Vesterhavet; også fåwn KærH; Ì{også fan, fån spredt på Als; Ì}spor. også trængt ind i sing.
[formerne (i præt.) med langvokal el. vestjysk stød (fra NJy, NVJy og Sall) savner sproghistorisk forklaring]
A. som hovedverb.
1) = gribe, få fat på [spor. afhjemlet] de war skön¶t å få i håj¶jen å Mu·r = det var dejligt (for det betuttede barn) at tage moder i hånden. AEsp.VO. di ha· fåµèn an¡añèr i ¡tåp (= de har fået hinanden i hårtoppen), dvs. de er kommet i Totterne på hinanden. $Fjolde. æ ku ¡snaj§t ¡få¿ æ ¡a·ñ = jeg kunne snart (dvs. næsten) ikke få vejret. $Vodder. la mæ ¡få· mit ¡bæ·st ¡kleæ, æ veÏ å è ¡fri·èn = lad mig få mine bedste Klæder, jeg vil på Frieri. Angel. fo¿ èn sæ·r! (= få et sæde!), dvs. sid ned. HPHansen.Opt. (jf. pkt. 11). _ (talemåder, med varianter:) guÛ gi¿r nåk fø·n, mæn vi må pintè a·rbeÛ får¶ å fo¿ èn = gud giver nok føden, men vi må pinedød arbejde for at få den. Ommers. no ka do spø§t i dæñ jæn· hå¿ñ o øn·sk i dæñ nå·n, o så ka do sij¶, hwafènjæn¶ do fo mjæst ij¶ (= nu kan du spytte i den ene hånd og ønske i den anden, og så kan du se, hvilken du får mest i), siges til den, der siger: jeg vilde ønske ¨. $Agger. \ (spec., i konjunktiv:) som del af ed (i reglen med underforstået objekt), fx fanden få, skam få, katten få (den) etc., se fanden el. andet relevant subst., dog (ved stærkt forvansket førsteled) i selvstændig artikel, fx sennen´få, sommen´få. _ (undtagelsesvis med udeladt subjekt:) få´den: A ska fohn low for, de ga Wand iguer = jeg skal (fanden) få´den love for, det gav vand (dvs. regnede) i går. SVJy. \ (også) = fange (på jagt, i leg etc.); overliste, "tørre" (i handel) [spor. afhjemlet] di ku bæst fo¿ æ to·bisèr li·j ve so·lne·rg嵶 = de (dvs. fiskerne) kunne bedst fange »tobiserne lige ved solnedgang. Holmsland. A ska naak foh dej = (jeg skal nok) fange dig. Fanø. A fæk ham i æ Hesthandel = jeg "tørrede" ham i hestehandelen. JJacobsen.T.III.13. \ (overført) = opnå [spredt afhjemlet] (talemåder:) Nær Bön ¡fo¶ræ, som di wel ¡hå¶è, så græèr di entj = når børn får det, som de vil have det, så græder de ikke. AarbVends.1933.99. i kånd ¡fo e mæ mæ som i vel ¡hå e Ába· i ¡gö som ¡æ vel = I kan få det med mig, som I vil have det, bare I gør, som jeg vil. AlsOrdsaml. de ær æn sta§kè war·m æn fow¶r we o pej·s i si båw·sèr = det er en stakket varme, man får ved at pisse i bukserne. $Agger.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = indtage, fortære (føde, nydelsesmiddel etc.); deltage i, "få sig" (selskabeligt samvær, slagsmål etc.); også i forb. få ¡ned, ¡op (se pkt. 17). di fæk ¡sa¬tªmaÛ å ka¡töflèr å ¡brej¶ å ¡bræñwin i ¡masèªwi¿s å ¡rom¶ i kafè = de fik (ved »gravøl) »saltmad og kartofler, og brød og brændevin i massevis, og kaffe med rom i. $Anholt. han fær et suk a æ piv = han tager sig et sug af piben. ØSønJy. væn de haj væn te bætè¡mø¿s¡mær§kèñ måt ¡enè ¡mer·ªsæw¶n ¡få¿ ¡me·r = den, der havde været til »bartholomæi´marked (24. august), måtte ingen middagssøvn få mere (for nu blev arbejdsdagen på gården for kort til, at det var nødvendigt). $Vodder. O saa fæk vi wos en gimytle Awten = og så fik vi os en gemytlig aften. Frifelt&Kragelund.TT.72. (talemåde:) Foor vi eet aant a e Bojl, saa foor vi e Døøn = får vi ikke andet af bojlet (dvs. gildet), så får vi (da) lugten. Schade.48. \ faste forb.: få ¡sat (= få nok) se sat x. _ få ¡kone se kone x.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = erhverve, skaffe sig, modtage (ved køb el. i bytte; som betaling, løn, gave, straf; efter aftale; etc.).
3.1) med objekt. få sit iñt (= få sit eget), dvs. selv få hus og hjem. ØSønJy (F.). næj, do ka et fo¶ èÛ biÏi©èr, de ka et hjæÏp, do prutèr = nej, du kan ikke få det billigere; det kan ikke nytte, du prutter (for at få prisen ned). $Tved. è ¡lÒwèr ¨ ¡dæñ¶ fɧk è ¡fe·skèrè ¨ mæn ¡så fæk di èn ¡tòsk ªfu·r èn = leveren (af et slagtesvin), den fik fiskerne (til madding), men så fik de (dvs. bønderne) en torsk (i bytte) for den. Thy. Vinterdaglejeren "task po Tønd" (= tærskede på »tønde) og fik 45´50 Øre for Tønden. Him. èn sæj¶è, te et betè skåÛ, èn sjæ϶ tå¿è ¨ æ bejè ¡te å gråw¶, èñ et stø·rè skåÛ èn fo te giw¶èns = man siger, at et lille skud (dvs. aflægger til plante), man selv tager (dvs. stjæler), er bedre til at gro end et større skud, man får forærende. $Hundslund. do træµè ¡te o ¡fo èn ¡år¶ènli ¡ta·è = du trænger til at få en ordentlig tørrer (= øretæve). $Ål. æn ka ¡sna¿r ¡enè ¡fålk ªfå = man kan snart (næsten) ingen Tjenestefolk faa. $Vodder. a fek æn ny¶ plas te ¡maj¶ªdaw¶ = jeg fik en ny plads (som tjenestedreng) til majdag (dvs. skiftedagen 1. maj). $Jelling. No ¡fo¿r do ¡da så ¡møj¶ manè ¡tak = nu får du da (dvs. nu skal du da have) så mange mange tak. Holmsland. _ (i adskillige talemåder, med varianter, fx:) Di foor nøj, der Potten rører, Men di foor eet der Plouen kyører = de, der rører i potten, får noget (godt at spise), men de, der kører ploven, får ikke. Schade.119. Hvem der æ mæ te ligi, di for åsså no å stigi = den, der med til legen (dvs. »legestuen), får også noget af stegen. Vends. Sör¶n go¶r ær, nåwer gøj¶r æm, å nåwer fo¶r æm = sådan går det (her i verden): nogle laver dem, og nogle (andre) får dem (formentlig: æg). Røjkjær.Opt. Hvor har do faat de fra? Saa’n spør di Tyv’ = "hvor har du fået det fra?", sådan spørger man tyve (men ikke et hæderligt menneske som mig!). ØSønJy. (om den gavmilde:) Di ku ha fåt hans rÒw¶ æ ham, om dæçj ha wat lÒs = man kunne have fået hans røv (forærende) af ham, hvis den havde været løs. $Børglum. ¡jæn¶ dæ hår ¡fåt så ¡möj¶, han ka ¡æ§ ¡klå·è sæ ¡sjæl¶ = en, der har fået så meget (forærende), at han ikke kan klare sig selv. $Ål. foer æ let, saa kommer æ tit = får jeg (kun) lidt, så kommer jeg (til gengæld) tit (som tiggeren sagde). KThuborg.Harboøre.277. \ faste forb. få ¡dag se Ìdag 6. _ få ¡tak for se tak x. _ få ¡skyld for se skyld x.
3.2) med underforstået objekt.
3.2.1) = få foder [spor. afhjemlet] ¡kje¿rèn ¡fæk ¡trej¶ ¡goµ om ¡daw¶n = køerne fik (foder) tre gange dagligt. $NSamsø. ¡di ªfæk èt jo èlet ¡bæ·r = de (dvs. køerne) fik det jo lidt bedre, dvs. de blev fodret stærkere end Hesten. $Vodder.
3.2.2) = få skænd, klø etc. [spor. afhjemlet] så kand èt nåk væ·è, han fek. Næj·, vo han skæld·t ham úr = så kan det nok være, han fik (skænd). Nej hvor han (dvs. den anden) skældte ham ud. HostrupD.II.1.186. do ka ¡trow¶ do ska ¡fo (= du kan tro, du skal få), nemlig prygl el. lign. $Todbjerg.
3.2.3) = få økonomisk støtte [spor. afhjemlet] hañ fæ¿r å ¡sow¶nèÛ = han får af sognet (dvs. får »fattighjælp). $Tved.
3.2.4) = få orgasme. hon el. han fek, i betydningen samleje´tilfredsstillelse, med udeladt object. *MØJy.
3.3) (kan) fås, (er til at) få = er i handelen, kan købes [spor. i Nørrejy] de è it te å fo = det er ikke til at få, opdrive. Bjerre. de æ møj¶ bÉjèr ÉÛèk eñ di wij·nÉÛèk, jÉn fo¿r å kjyèb = det (dvs. gæret hjemmebrygget øl) er meget bedre eddike end den vineddike, man får at købe. Kvolsgaard.L.98. dær hå tit fotès guwè se¬¶ te dæñ¶ prij¶s = man har tit fået gode sild til den pris. $Agger. de ku moske gåt ha fotès = det kunne måske godt have været bragt til veje. $Tved. (talemåde:) ¡alteµ ka ¡fo¿s, når èn ka be¡tå·l èÛ = alting kan fås, når man kan betale det. $Torsted.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = udvikle, tillægge sig (et karakteristisk træk) [spor. afhjemlet] hun begøñèr å fo maw· = hun begynder at få mave (om graviditet eller fedme). $Vroue. di ¡oµ· hå ¡æ§ be¡gøñt å ¡fåt a ¡kröl· e¡no = de unge (andrikker) er ikke begyndt at få krøllen (over rumpen) endnu. $Give. Æ haaj faat laang Skjæg øvver mi hele Ansigt for æ haaj et mi Balberknyv mæ mæ = jeg havde fået langt skæg over hele ansigtet, for jeg havde ikke min barberkniv med mig. Bundgaard.BGM.55. (talemåde:) Hañ si^r, såm hañ håj nys fåt Ywn = han ser, stirrer, som om han lige havde fået øjne. Røjkjær.Opt.
Forrige betydning - Næste betydning
5) = blive forsynet, udstyret med; blive udsat for. så fæk di ¡me¬ªmar¶è ¡mæ i ¡markèn = så (dvs. i høsten) fik de mellemmadder med i marken. $SSamsø. (sagt til den utålmodige »opbinder:) jamèn, do ka fo¶ è hyli ¨ å do mo go i¡fu·r å¿, så ka do sænèmè law· så mÒj¶ do wÉl! = jamen, du kan (godt) få leen, og du må (gerne) gå foran (og høste kornet), så kan du dæleme lave så meget du vil. Thy. di fæ·è ¡påkè ¡å· (= de får pokker på), dvs. de bliver vaccineret. ØSønJy. ¡kåkèn ¡gå·lèr ¡får·ªan¶ ¡weñèrèn; ¡så fo wi ¡fij·n ¡fræmè = nu galer hanen foran vinduerne; så får vi fine fremmede (fornemt besøg). $Haverslev. vi mærket æ får; di har fån en blå strif ner ar æ røw å en klep i æ hyer øer = vi mærkede fårene; de har fået en blå stribe ned ad røven og en »klæp i det højre øre. ØSønJy. Ved Bindingen (inden kornets hjemkørsel) måtte man påse, at æ ¡toªni·© e§t fæk ¡swa·lªhå·l = at »Tonegene ikke fik Svalehale; at Rodenden var en nogenlunde jævn Flade. Skyum.Mors.I.221. der var nogle, der aldrig smed saltlage væk; de fek ba·rè èt ¡åpªko¿© (= det fik bare et opkog). Fjends.
Forrige betydning - Næste betydning
6) = få tildelt; få adgang til (af skæbne, vejrlig, udvikling etc.). smaa Ane blew gywt ¨ aa fæk de saa møj gott på hinne gammel Daw = Lille´Ane blev gift og fik det så vældig godt på sine gamle dage. Fur. hañ fæk ¡råw¶ = han fik ro, dvs. døde. $Hundslund. St. Hansaften plantede Tjenestepigerne St. Hanskaal (jf. sankthans·kål) i Bjælken for at tage Varsel ¨ dæ·r ¡tåw¶ hun ªæ§tèr, om di ¡fæk vorªañèr = der tog hun efter, om de to fik hinanden (til kærester), som der var plantet for. $Vodder. Ja, dengaang Do fæk mæ, mi bettæ Marri! / da bløu Do Skam ikki fexieret = ja, dengang du fik mig (til ægte), min bitte Marie, da blev du skam ikke snydt. And.GildeÌ.9. De er en forgalleret Tøs, I har faan = det er en vild datter, I har fået. ØSønJy. æ trow¶r, wi fo¿r en knús å æ nuèrèn = jeg tror, vi får en knus (= en gang vinternedbør) fra nord. $Ræhr. (vejrregel:) nå ¡row¶èn ka ¡skywl èn ¡kra·© ¡met i marts mo·nt, ¡fo w¶i èn ¡gu¿ ¡rowªhøst = når rugen kan skjule en krage midt i marts måned, får vi en god rughøst. MØJy. ¡så fæk di ¡gomi ¡kråw·ªtöj = senere (dvs. efter de sorte Silke´ el. Lastingskraver) fik de (dvs. Mandfolkene) Gummi´Kravetøj. $Vodder.
Forrige betydning - Næste betydning
7) = blive angrebet af, udsat for (sygdom, beruselse, skade, besvær, uheld etc.). a fæk èt i æ bryst, öwèr å¬è kråp, i æ hu¶è, i æ ma·w (= jeg fik det i brystet, over hele kroppen, i hovedet, i maven), lutter alm. betegnelser for sygdom. $Darum. hun hår fåt hiñè mo·nèrli = hun har fået hendes månedlige (dvs. menstruation). $Vroue. De kålfolk, de blywe så sjow, næe di fåe en bitte jen på = de karlfolk, de bliver så sjove (at danse med), når de har fået en lille én på (dvs. en lille rus). $Hundslund. hañ fæk de bi¶èn i kri¿èn = han fik det (dårlige) ben i krigen. $Hundslund. dæ væ Áit så Ámanè ¡hansbæ e¡jå·è, e ªtræ·è hæ fåt Áska·j a e ¡fråst = der bliver ikke så mange ribs i år; træerne har fået skade af frosten. $Rise. De Kør har faan æn lille Tank (= det kød har fået en lille tanke), dvs. svag Lugt, Tegn paa begyndende Fordærvelse. ØSønJy. ¡knyw¶èn hå ¡fåt è ¡hak = kniven har fået et hak. $Haverslev. Di wa saa slæmm te aa rænd løhs, aa haad di engen Tyhr, ku en fo en war Strunni mæ aa fo æm faanged = de (dvs. fårene) var så slemme til at rende løse, og havde de ingen tøjr, kunne man få et værre besvær med at få dem fanget. AarbMors.1926.92. mæn så fæk han andt o ta wår o = men så fik han andet at (skulle) tage vare på. SVJy (Dania.I.145). a fæk æt forkert i æ hals = jeg fik det (fx maden) galt i halsen. ØSønJy. a haar faat no Bladder aapaa minj Træsko = jeg har fået noget mudder på træskoene. Lars.Ordb.20.
Forrige betydning - Næste betydning
8) = blive opfyldt af (tanke, følelse, fornemmelse etc.). Men li·g mæ jet fæ·k Simmon en lytjs I¡de¶ = men lige med ét fik Simon en lys idé. AEsp.GG.55. degaang vi no soed i wo villeste Lau, / vi fæ ret en grummæ Faafekkels = da vi nu sad i det herligste lag (dvs. selskab), fik vi rigtignok en slem befippelse. And.GildeÌ.15. Æ fek rijtig undt aa er for æ sølle Pijg = jeg fik rigtig ondt af det for den sølle pige. Bundgaard.BGM.38. De É it godt, ven æ Sviin føst fær æ Våhn i æ Kól = det er ikke godt, hvis svinene først får vanen i kålen (dvs. først får smag på kålen). Hagerup.Angel.177. Man skal passe paa, at Bierne ikke bliver tilføget om Vinteren (i deres kuber), for ¡så fe di·t få ¡var¶m = så faar de det for varmt. $Vodder. \ (spec.:) få det = blive stødt, fornærmet [spor. i MØJy og SØJy] han fo¿r èt læt; de gjö di stuè, å di smo¿ tol it = han faar det let (dvs. bliver let fornærmet); det gør de store, og de smaa taaler intet. LBælt.
Forrige betydning - Næste betydning
9) = føde (unge, barn); om den konkrete fødsel (fx få en bitte pige, få otte grise), for mennesker og husdyrs vedkommende også om fødsel som begreb (fx få barn, få hvalpe), tilsvarende også ofte i Nord- og Østjy om svin og får (i stedet for særbetegnelser som Èfare el. »lægge grise, hhv. læmme x), kun i Nordjy tillige om heste og køer (i stedet for Ìfole hhv. kælve x). Nærensti¶ Maren fæk en Leld¶e, o de ski jaw¶nad, så kam æ Nabokwånner jo mæ djæ Ba·selpåt¶er = når Maren fik en lille, og det skete jævnligt, så kom nabokonerne jo med deres »barselpotter. HPHansen.JP.47. (hopper blev normalt taget på stald, når de skulle fole) mæn wi hå da fa·r hat jÉn¶, dæ hå lå¿ u·Û å fot åm è næt = men vi har da før haft et, der har ligget ude og fået (føl) om natten. Thy.
Forrige betydning - Næste betydning
10) = give, række (nogen noget) [< ældre dansk, se ODS.IV.590; jf. vestnordisk fá; spor. i ældre kilder fra Sønderjy] få mæ æn knyw = ræk mig en Kniv. Fjolde (Lyngby.Opt.).
B. som hjælpeverb.
Forrige betydning - Næste betydning
11) = have held til, lykkes med, blive færdig med at (med hovedverb. i ptc., dog ofte underforstået i forbindelse med præp.led). håÛ a ¡it fot ¡stañ¶st, håÛ a kjo ¡øw¶è ham = havde jeg ikke fået standset, havde jeg kørt over ham. $Hundslund. kå do no få dæ læ¿t = kan du nu få dig lettet (dvs. se at komme ud af sengen!). $Tved. Bekkasiner, di· så ¡rask ¡i· è, di æ it gu·j å fo ¡skåt (= de er så hurtige i det; de er ikke gode, dvs. nemme, at få skudt). $Als. dæñ sku¬ ¡gjæ·n få ¡skræjèn iñèn de blywè ¡åtè ¡töt = den, sæden (= kornet), skulde gerne få skreden (jf. skride x), inden det bliver altfor tørt (i vejret). ØSønJy. (overført:) dændgång¶ de blÒw fòbÒjjen å brennd ¨ ku fòlk snå¶r ejt¶ fo i d¶jÉr huue, hwar¶ di sku fo svennføø fræ = da det blev forbudt at (hjemme)brænde, kunne folk næsten ikke begribe, hvor de skulle få (jf. betydning 3) svineføde fra (til erstatning for affaldsproduktet »mask). AarbThisted.1968.66. (ældre hilsen:) fo di row te sæed = få din røv til sæde (dvs. værsågod, kom indenfor og sæt dig ned). Mors. (talemåde:) Den dÉ gær i Seng mÉ æ Höns ò stær op mÉ æ Sviin, den ka nok få usavve = den der går i seng med hønsene og står op med svinene, han kan sagtens få udsovet. Hagerup.Angel.178.
Forrige betydning - Næste betydning
12) = få (noget) gjort ved andres hjælp [spredt afhjemlet] ¡før· ¡da ¡kå¿m di ¡sjæ϶ mæ· ¡jæ¿n å fæk ¡smæj¶èt = før da kom de (Bønderne) selv med Jærnet (hen til smeden) og fik smedet. $Vodder. a fæk ¡bo·ren græjst ¡å = jeg fik bårerne græsset af (dvs. lod kreaturerne afgræsse græsmarken). Vends. fæk do èn be¡dæ§kèt = fik du den bedækket (dvs. fik du koen med kalv, fx ved lån/leje af avlstyr). $Give.
Forrige betydning - Næste betydning
13) = (uforvarende) komme til at [spor. afhjemlet] dæñ fek æ Áhawè få ¡snæjèr ¡iñ = han fik Havren for hurtigt ind (dvs. fik den kørt for tidligt i hus, inden den var tørret ordentligt). ØSønJy. så ståj han ¨ o bew·lèt mæ èn sælæµ·, te han fæk èn hi¿l i Stø§k = så stod han og »bøvlede med den (dvs. vognen) så længe, at han fik den helt i stykker. $Lejrskov.
Forrige betydning - Næste betydning
14) = få mulighed for; få lejlighed til (ved ydre anledning) (med hovedverb. i formen at + infinitiv) [spor. afhjemlet] hwæ·n hòr do fåt de å wæ? = hvor har du fået dét at vide? AEsp.VO.IV.280. luvn var haçj, de va dÉ flir, dÉ fÉk å fÒl = lun var han (dvs. underfundig, ikke nem at grade); det var der flere, der fik at føle. Grønb.Opt.36. no drawer Do hen, aa saa fo vi wal ett hweranr aa sie mier = nu drager du hen (dvs. i felten), og så får vi vel ikke hinanden at se mere. Blich.EB. 38. (som trussel:) ¡de sga u fo å ¡si¿ = det skal du (straks) få at se! $Todbjerg. (talemåde:) Ste dæ i Dr浶 te æn Skjæl¶eµ, så for do å sitj Nøt, do fo¶r å ham (= sted dig, dvs. ansæt en dreng til en skilling, så får du se, (hvilken) nytte du får af ham), Lønnen skal staa i Forhold til Arbejdet. AarbVends.1935.124. \ (hertil vel også:) nær de fò ¡le·©è è stökè ¡tij¶ = når det (fx det høstede hø) får ligget et stykke tid. *AEsp.Læsø.
Forrige betydning - Næste betydning
15) = blive udsat for at; blive udstyret el. behandlet sådan at (el. lign.).
15.1) i alm. (med hovedverb. i ptc., dog ofte underforstået i forb. med præp.led) [spredt afhjemlet] a fek meñ ¡natªsöw¶n spa¡li¿rèÛ = jeg fik min nattesøvn ødelagt. $Tved. han fæk hɬ¶ te å fæk hans bi¶èn istø§kèr (= han fik (i betydning 7) held til at få sit ben i stykker), dvs. han havde det Uheld (at hans ben brækkede). $Lødderup. (når køerne var hentet hjem til malkning)¡så fæk di jo è ¡tiw¶èr ¡a¿ = så fik de jo tøjret (taget) af. $Vodder.
15.2) få sig + ptc. = blive + ptc. [spor. i SønJy (hyppigst optegnet i ´Ø)] Vi fik vos ordentle uewskældt, å så å æ ho’j i æ seng = vi (børn) fik os (dvs. blev) rigtig skældt ud, og så på hovedet i seng. Sundeved. han fæk sæ ¡lat = han fik sig (blev) aareladt. $Vodder. di trovved med å kald ham hid, / så kund’ det Asen fo sej banke = de truede med at kalde ham hid, så kunne det asen blive banket (dvs. få klø). MartinNHansen.JT.14. \ (hertil også:) hañ hæ fawn e ¡be·n ¡brækèt = han har fået Benet brækket, dvs. har brækket Benet. *$Øsby.
Forrige betydning - Næste betydning
16) = blive nødt til at, måtte (med hovedverb. i infinitiv, oftest i formen at + infinitiv, evt. underforstået) [Nordjy, spredt i øvrige Nørrejy, spor. i Sønderjy; se kort; syn.: lov x (forb. få ¡lov til)]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
æ ò§pwask for å ¡stå¿ te i ¡må·r (= opvasken får stå til i morgen), dvs. må på grund af omstændighederne (oftest beklagende, resignerende). $Torsted. æ for å ¡hjÉl·p dæ (= jeg får at hjælpe dig), dvs. må vist hellere (udtrykker en vis opofrelse). $Torsted. i ¡for å wæ ¡guè ¡we ham = I må endelig være gode mod ham (udtrykker en indtrængende bønlig appel). $Torsted. no for I ha go¡nat = nu må I have godnat (alm. godnathilsen). AEsp.VO. \ (spec. med nægtelse) = ikke måtte, ikke kunne. hɬès fÉk di ej§t å go¿ o· l嵶 æn strÒ© = Ellers fik de ikke at gå (dvs. måtte høstfolkene ikke gå) for langt et strøg (før de skærpede leen vha. en »strygestikke). $Lild. mæn de fæ et¶ å hjelp¶ = men det kunne ikke hjælpe (dvs. nytte noget). TKrist.BT.41.
C. som opr. hjælpeverb., med underforstået hovedverb.
17) i tryktabsforb. med efterfølgende adv. el. trykstærk præp. _ få ¡af lo(en) = få kornet bragt ud af loen (efter tærskning) [spor. i Him og Vends´SØ] (tøndetærskeren) skulde så "hjælp te aa fo o Lo" (= hjælpe til at få af lo). SletH. _ få ¡for sig = blive budt, blive nødt til [spor. i Fjends´N] Men det er hende (dvs. konen i huset), en (= jeg, aftægtsmanden) skal ha’ Føden af, og er hun ikke hjemme, saa kan en jo faa for sig at bie (= så kan jeg jo blive nødt til at vente). Aakj.PA.105f. _ få ¡fra = få spændt heste fra vogn [spor. afhjemlet] _ få (noget) ¡fra = lægge til side, spare op [spor. afhjemlet] han fo ¡pæµ· ¡fræ¿ ¡hwæ¿r ªo÷r = han lægger penge til side hvert år. $Torsted. _ få (noget) ¡i = hælde, putte, "komme" i [spor. i SSlesv] så hæ vi så·n fårm, a deæ feæ vi a mo·s åwè i = så har vi sådan en Form og der kommer vi Tørvemassen over i (jf. mose x). Angel. _ få (noget) ¡i sig = (komme til at) spise. æ weÛ¶ e§t hwans di hå fåt i Û¶èm = jeg ved ikke, hvad de har fået i sig (som de ikke kunde tåle); mest om Dyr. *Mors. _ få ¡ind = indtjene. *$Hundslund. _ få ¡ned = sluge, spise [spredt afhjemlet] de vu mæ ¡stu·rt i è moñ, æ kuñ ek ¡bæt foa èr ¡niè = det (Maden) blev stort i Munden for mig, jeg kunde ikke mere få det ned. $Fjolde. _ få ¡op. a) = kaste op [spor. afhjemlet] de wa ¡ga϶t mæ ma·wèn, mæn de len å fo no·èÛ åp = det var galt med maven, men det lindede (dvs. lettede) at få noget op. $Hundslund. _ b) vi fek pe·µ op (el.) vi fek de op i æ hañ¶èl = fik Penge tilbage, brugte ikke alle Pengene. *$Aventoft. _ få ¡på = få oven i (ved fodring). Ò©¶èn for å¡på = (øgene) faar en Haandfuld Korn ovenpaa Hakkelsen i Krybben. *$Børglum. _ få ¡til = få i tilgift. fo ¡te i è hañ¶èÏ = få tilgift i handelen. *$Aventoft. _ få (nogen)¡til at = overtale, tvinge (nogen) [spredt afhjemlet] Haçj ku få sæ te å sÉj, hwa de sku wÉÉr = han kunne få sig til at sige, hvad det skulle være. AEsp.GG.54. fo ¡plåw¶èn ¡te¶ å ta stø·rè fur = få ploven til at tage større fure! $Hundslund. _ få (noget )¡ud af = rigsm. [spor. afhjemlet] hañ fær ¡nowèÛ ¡u¿j ow hans ¡marker = han får noget ud af (dvs. godt udbytte af) sine marker. $Tved. _ få ¡ved = få tag i, fat på etc. [spor. i Vest- og Midtjy] Den stundesløse "fepèr å ¡fò¿r å for ¡eç·stè ¡we" = fipper og farer og får ingensteds ved (dvs. får ikke fat nogen steder). JMJens.Vend.244. de æ føst, næ Petrine fo ved, dæ blywe Skræ itj e = det er først, når Petrine tager sig af det, at der bliver skred i det (dvs. at der bliver gjort noget effektivt). Thise.SS.191. (overført:) a fek e§t ve¶ è = jeg fik ikke ved det = jeg fattede det ikke, forstod det ikke. $Vroue.
| Èfå | få·agtig |
| Sidens top | |
}){kind=link}
}){kind=link}
}){kind=link}