Çfå

¢få

Se også Ìfå (subst.), Çfå (subst.), ¢få (verb.)

Èfå

adj. _ fo¿ alm. i Nørrejy; også fo¿è Thy´S; få¿/få· (K 1.1) alm. i SønJy; fo¿o $Mandø; fo· Als.

 Næste betydning

1) = ikke mange; især i forb. nogle få, ikke så få (muligvis < rigsmål) [Nørrejy, spor. i Sønderjy; syn.: fålige] dær wa kons fo¿ te kjær§k i daw¶ = der var kun få i kirke i dag. $Vroue. Flir å dÉm va slem te å dræk, å eñtj fo å dem ku måne skit konstÉr = flere af dem (norske tiggere) var slemme til at drikke, og ikke få af dem var slemme til at drikke. Grønb.Opt.153. Frå ¡gamèl ¡tij¶ o ¡war dæ ¨ nu ¡fo¿ ¡jow·rløs ¡huw·s = fra gammel tid af var der nogle få jordløse huse. $Haverslev. (talemåde:) Fo æ som Få¶e, iµen som Mu¶e = få er som fader, ingen som moder. MØJy.

 Forrige betydning

2) (i forb. med stof´plur.) = ikke meget, lidt [spor. i Vest- og Midtjy] fu·r å læµ· po¿ æ hæ¬t æ en slañt wåñ¶ í; hæ¬s war Ûær ¡wal fo¿ = for at drøje på det (dvs. suppen) hældte jeg en slant vand i; ellers var der vel få (dvs. lovlig lidt af den). Thy. de æ da ¡få·lè ¡fo¿ ¡grø¿Û do hår fåt ¡law¶èt i ¡daw¶ = det er da forfærdelig lidt grød, du har fået lavet i dag. $Ål.

Çfå	¢få
Sidens top