Se også Ìfå (subst.), Èfå (adj.), ¢få (verb.)
subst. _ fo¿
[< rigsmål; egl. samme ord som ¢få, jf. ODS.XIII.649; spor. i Nørrejy]
_ kun i flg. forb.: på må og få = som det kan falde sig; på bedste beskub.
Ìfå
ÈfåÌfåÈfåÌfåÈfå