etting
evan¡gelium| etting | evan¡gelium |
subst. _ med sideformen van¡gelie·bog. _ *wangel¶i´ Him; ewaµgjel¶Éµs´ Vestjy (F.); *evangjelums´ SyJy; *vangelium´, *vangjel¶um´ SønJy´N; (i 2 ord:) *ewanggeliengs bog Fjends (Aakj.JF.119); endvidere mere rigsmålsnære udtaler.
[spor. afhjemlet]
= rigsm. Han kund bå·de Birch å Balle udden epo hans Fenger å de mjest o Wangeld¶ibo¶gen mæ, så· di = han kunne både Birch og Balle (forfattere af religiøse lærebøger) udenad og det meste af evangeliebogen med, sagde de. HJens.HDF.45. spottende siges om en "skråsikker" person: hun bi¬èr sæ iñ¶ hiñè röw¶ ka gjör è úr får en evaµ¡ge¿lièbo¿© (= hun bilder sig ind, at hendes røv kan gøre det ud for en evangeliebog). $Vroue. (overført:) Di Mund er fanneme ett te enhwer Tie en Evangliebog = din mund er fandeme ikke altid en evangeliebog (dvs. du taler ikke altid sandt). KJKrist.FSNS.12.
| etting | evan¡gelium |
| Sidens top | |