´er
ere¡mit| ´er | ere¡mit |
Se også irret (adj.)
afledn.end. _ (med overtrækning af slutkonsonanten el. ´konsonanterne fra foregående stavelseÌ:) ´i¶èr/´i¶è (K 4.9) alm. i NørrejyÇ; også ´ij¶r Vends´N og ´V (fortrinsvis ældre form); ´ej¶r Hards´V, sideform på Thyholm; (ved rigsmålspåvirkning) også ´e¿r spredt i Østjy; også ´je¿r, ´jer¶ Bjerre; også ´eÍr Fanø; ´e·è/´Áe·è (K 1.9) alm. i Sønderjy; ´Áiæ (og lign.) Als (jf. K 4.9). _ præs.: ´er el. u.end. (K 6.2, K 6.3) alm. i Nørrejy; ´er¶/´er (K 1.1) alm. i Sønderjy; ´e TonalOmr. (K 1.9). _ præt. og ptc.: ´et el. u.end. (K 6.1, K 6.3) alm. i Nørrejy; ´t $Læsø, spor. i MØJy´N; ´e·è/´Áe·è (K 1.9) hhv. ´e¿è/e·è (K 1.1) alm. i Sønderjy; ´Áiæ hhv. ´iæ (el. lign.) Als (jf. K 4.9)È; ´t $Fjolde.
\ Ìfx bal¡bi¶èr (= barbere), re¡gi¶èr (= regere); Çyngre vendelbomål har også stødløs inf.: ´i·r, ´ij·r, ´ijèr; Èdiftongens kvalitet kan nogle steder på Als være anderledes i præt. og ptc. (eæ) end i inf. (iè), jf. HJørg.Als.35.
= rigsm.; alm. i indlånte verber (hvoraf mange har udviklet særbetydninger og særudtaler i forhold til rigsmålet, se fx avan¡cere, domi¡nere).
| ´er | ere¡mit |
| Sidens top | |