epide¡mi·hus
´¡ere| epide¡mi·hus | ´¡ere |
Se også Ìden (pron.), inder´ (sms.led), ir (subst.)
afledn.end. _ udtale »kort. _ plur.: ´e/u.end. (K 6.4). _ afvigende bf.: se K 6.5.
1) til betegnelse af person, dyr el. redskab, der sædvanemæssigt udfører den handling etc., der udtrykkes i grundordet; fx bager (professionsbetegnelse), Ìforker (om arbejdsopgave), by·render, avls·fordærver (skældsord), fis·fordriver, dynd·løber, død·pikker (karakteriserende plante´, fugle´ hhv. insektnavn), af·lægger, byger (redskabsbetegnelser), frø·gilder, døv·bider (håneord om lovlig lille, hhv. dårligt skærende kniv). \ (også:) i videre anvendelse; fx Ìbrækker (= brådsø), bag·stikker (navn på kortspil).
2) til betegnelse af indbygger, beboer.
2.1) som afledning til rigs´, landsdels´ og bynavn; fx tysker, sjællænder, københavner _ (i overført anvendelse:) Ìbrandenborger (plantenavn), Ìhamborger (navn på dans), helgolænder (= flagrehat).
2.2) som afledning til landsbynavn (fx gjerner < Gjern); jf. Ord&Sag.1987.45ff. [Ommers (med tilgrænsende egne af Him´SV), Midtjy´Ø, Hards´S, Syd- og Sønderjy, spredt på Mors og i øvrige Him, spor. i NJy og Thy; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
| epide¡mi·hus | ´¡ere |
| Sidens top | |
}){kind=link}