énkomenlig

én·kommen

adj. _ jæn·komèn Bjerre, NørvangH (SØJy; F.I.253), Horsens (PKMadsen.Opt.). _ neutr.: *jænkommit Him.

[forvanskning af enkom; jf. norsk einkom ærend (NoOrdb.II.517)]

 Næste betydning

1) = eneste [spredt i Bjerre, spor. i øvrige ØstjyDjurs)] de wa hans jæn·komèn æ·rèñ = det var det eneste ærinde, han havde. Bjerre.

 Forrige betydning

2) (som adv.:) (i) enkommen ærinde = ene og alene, kun, blot [Bjerre med tilgrænsende egne af SØJy, spor. i MØJy; se kort]

Tæt afhjemlet

men æ do da kommen jenkommen Ærind atte de? = men er du da kommet alene efter det (dvs. hérhen bare for at hente det)? NimH (SØJy). A kommer i jenkommend Ærind, a sku bøj I maa endeli kom te mi Faaes Begravvels = jeg kommer alene for at indbyde, at I endelig må komme til min fars begravelse. Bjerre.

énkomenlig
Sidens top