én·knappet
én·kommen| én·knappet | én·kommen |
adv. _ jæn·kom¶ alm.; jæn·kom $Vroue.
[jf. svensk enkom, norsk einkom; jf. ODS. og Falk&Torp.EtymWb.I.191; Ommers (±V), spor. i Østjy´M og ´S; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
= ene og alene; kun; blot. Hans ærin wa jenkom å sæj tak for sist = hans ærinde var alene at sige tak for sidst. MiddelsomH. A gik jenkom hen te ham aa saae: "Ve do med i Javten" = jeg gik blot hen til ham og sagde: "vil du med i aften". StøvringH. \ (også, opfattet som subst.:) af/i enkom = alene [spor. i Ommers og Him, desuden $Vroue; fortrinsvis i ældre kilder] Han gik a jenkum i Skoven for at hente nogle Hasler (dvs. han havde intet andet Ærinde i Skoven). HCLyngbye.1830. Naadigherren havde selv sendt ham ¨ og i Enkom for at se til Anton. KSkytte.EB.106. han so¿ tit iñ¶ te dæm i jæn·kom får an kje¡stín hiñè sky¬¶ = han så tit ind til dem (dvs. besøgte dem tit) ene og alene for Ane Kirstines skyld. $Vroue.
| én·knappet | én·kommen |
| Sidens top | |