![]() | ![]() |
adj. _ (l/Ï K 4.8:) æµ¶èlsk/æµèlsk (K 1.1) alm.Ì; også æµ¶èlst/æµèlst (K 1.1) spredt i Sydjy´S og SønJy, spor. i øvrige JyllÇ; æµ¶èls (i sms.È og faste forb. med efterflg. subst., jf. betydning 3) Nørrejy, SønJy´V. _ plur.: u.end.
\ Ìdog eµ¶èlsk $Vroue, $Tvis, $Bjerre; også eµèlsk $Rise; Çogså (uden stød?) *æµèlst Hards (PKMadsen.Opt.); *ennelst Him´NV (Becher.ca.1815); Èspor. også med ´k (som i grundform).
[1636: engelst(e) (SkastTingb.228)]
1) = rigsm. især af ældre, bogligt upåvirkede kan man høre (ordet udtalt med ´t frem for ´k): han kañ snak æµèÏst (= tale engelsk). $Rise. Efter »Engelskmandens Tid var mange Anholtere blevne til halve Engelskmænd og sang og talte engelsk, te (= så) mange antog dem for indfødte Englændere. Krist.Anholt. (i forordet). \ faste forb.: danse engelsk = danse »engelskdans. *Krist.Anholt.104. _ ride engelsk [spor. i Nørrejy og Sønderjy´N] ri· æµ¶èlsk ¨ ride med korte stigbøjler, så man hopper i sadlen. $Darum.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = udmærket, fremragende, om uld og (engelsk´fremstillede) redskaber etc. [spor. i Nørrejy og Sønderjy´N] Schade.49. engelst, fiin af Uld. Et engelst Lam. Milling.1829. En Kniv, på hvis Blad der stod Cast Steel og Sheffield, var "Ængelst" og langt mere værd (blandt hyrdedrengene) end f.Eks. en tysk. SVJy. \ (spec.:) længe engelsk = virkelig god(t) (jf. længe x) [Sydjy´S, SønJy´N, spredt i ØSønJy´SØ og i MØJy (inkl. Samsø), desuden $Agger; se kort; syn.: svensk x]
![]() | ![]() ![]() |
de æ læµ æñ¶èlsk, (sagt) om hvad der anses for at være godt lavet. $Skannerup. ¡så ¡so· hun: ¡no¶ è ¡do ¡låµ· ¡æµ¶èlsk = Så sagde hun: "Nu er du lange engelsk", (dvs.) vældig flot (i tøjet). Mandø (DF.XVI.126f.). (som adv.:) ¡nowe ¡skæÏèµè ¡hå¿è haçj, å ¡så æ haçj ju komèn ¡å hans ¡åpªho¬¶, så ¡de ¡gjæ¿è ¡læµ ªæµ¶èÏsk = nogle skillinger har han, og så er han jo kommet på aftægt, så det går ganske udmærket. $Gosmer.
3) som typebetegnelse (med mere el. mindre klar tilknytning til England; jf. også sms. med engelsk´). _ engelsk (hø)le [spor. afhjemlet] (en) æµ¶èls ¡hjøliè (havde) ¡smeÛ¶ ¡røk som è ¡blaÛ wa ¡kleµkèt ªte = smedet ryg, som bladet var »klinket til. $Bjerre. _ engelsk kejser. a) = (planten) engelsk karse, blomsterkarse; jf. JLange.ODP.II.742 [spor. i SønJy] »Landløber el. Engelsk Kejser (er navne for) Nasturtium (= karse). GHPeters.Toftlund.82. ¡æµ¶èÏs ªkæj·sèr, nyere Blomst i Vindueshaven. $Vodder. _ b) = engkarse; jf. JLange.ODP.I269 [syn.: eng·kejser] I Sønderjylland kendes som Forvanskning af Eng´Karse Betegnelsen Engelsk Kejser. *Lange&Seeberg.66. _ engelsk rajgræs se raj·græs. _ engelsk salt = navn på lægemiddel mod forstoppelse [spor. afhjemlet; syn.: glauber·salt] (nogen) gae ham den Raae, te han skuld kyew en Lod Engelsksaalt o tejj faastend = gav ham det råd, at han skulle købe et lod engelsk salt at tage fastende. KJKrist.FSNS.47. _ engelsk syge/sygen/sygning (også optegnet som sms.) = rigsm. [spredt afhjemlet; syn.: skæver] eµ¶èlsk sy©èn ¨ så blywèr æ ba¿n sör¶èn te di ka hwær¶kèn stø· he sto¿ = engelsk syge, så bliver børnene sådan, at de hverken kan støtte (jf. støde x) eller stå. Skautrup.H.I.194. (overtro:) (man må passe på) te eµèn slæm· kjælèµèr ska fo bå¿rèn å sij na·©èn, fòr så kuñ èn fo Û¶æñ æµ¶èlsk sy©èñ = at ingen slemme kællinger skal få barnet at se nøgent, for så kunne det få den engelske syge. Kvolsgaard.L.134. i Grɶn war growwe fast te Stammen to¶w Steer. Hɶr blÒw di BÒ¶n, der ha æng¶elst Sy·g trokken i¡jæm¶mel = en gren var groet fast til stammen to steder; herigennem (dvs. gennem det derved dannede hul) blev de børn, der havde engelsk syge, trukket. AEsp.GG.46. (ved) æµèlsk Ásy·ch da kåm di yñè èn Ása·, dæñ skå di ¡u· a è ¡mark, de sku¬ gå ¡steϪti·ñ ¡te (= ved engelsk syge, da kom de, dvs. de syge børn, under en sadde, dvs. græstørv, den skar man ud af marken, det skulle foregå stiltiende), og ingen måtte se det, de øvrige Børn blev gennet ind. Barnet skulle vistnok lægges der, hvor Sadden var taget op. Det skulde være (= ske) tre Torsdage i Rad. $Felsted. (om andre midler mod engelsk syge, se fx:) AEsp.Læsø.II.75. AarbHards.1914.158+1926.161. NMKrom.Fanø.I.340. _ engelsk tik (= tagfat´leg) se tik x.
![]() | ![]() |
Sidens top |