![]() | ![]() |
subst. _ (l/Ï K 4.8:) æµèl/ÁæµèÏ (K 1.9) alm.; også eµèl spor. i MVJy og Sydjy. _ som 1.sms.led: se engle´. _ genus: fem./fk. (K 7.2) alm.; også mask. Vends´N (AEsp.VO.). _ plur.: ´er (K 6.2).
1) = overnaturligt væsen; jf. Grønb.Opt.123, F. (om folketro mv.) [spredt afhjemlet] (vi måtte ikke pege ad stjernerne) fòr så prekèÛ wi øw¶nèn uw¶Û èpo gus æµèlèr = for så prikkede (dvs. stak) vi øjnene ud på guds engle. Kvolsgaard.F.32. (manden bliver forskrækket, da han i halvmørket får øje på en sær skikkelse på en høj pæl:) Det må vær æ Døwl sjell heller jen a hans Engler! (= djævelen selv eller en af hans engle). EBertels.V.23. (talemåde:) Om et Menneske i overhængende Fare hedder det: "han kan int blyw hjolpen (= kan ikke hjælpes), om saa en Engel baaj (= bad) for ham" ¨ om uventet Frelse: "en Engel maast ha baajjen (= må have bedt) for ham". Feilb.FH.25. _ (i udråb el. lign.:) Hile Engler = hellige Engle. Angel (Lackmann.ca.1740; jf. Dania.I.116). \ (spøgende:) englene ryster dynen (el.lign.) = det sner [spor. afhjemlet] de helt gamle sagde til os børn: no riste (= nu ryster) æ engle æ dyn; det var jo saa dunene, der faldt ned paa jorden. SønJy.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = særlig godt, blidt menneske [spredt afhjemlet] Hon ær æn rɶn Ængel (= en ren engel), dvs. god som en Engel. Vends. (talemåde, med varianter:) Han er en Engel i hans Mond (= munden), men en Døwl i æ Grond (= en djævel i grunden, dvs. i sit indre). AarbHards.1930.134. _ (oftest anvendt ironisk:) ja do er en ængel, men de er å di soot = ja, du er en engel, men det er af de sorte (engle; dvs. djævlene). AEsp.VO. do æ nåk æn æµèl, mæn ¨ a dæm· mæ æ b. får = du er nok en engel, men (en) af dem med et b´ foran (jf. bengel 1). Vends (?) (F.). (i remse:) Engel min, Dætter (= datter) fin, vil Do en Beimand ha? (= have en tigger som mand). Tønder. (i rim:) Min Kuen hon er en Engel / aa Jæer aa Faajyvt = min kone er en engel af edder og forgift. Vends.
3) (i plantenavn:) djævlen og englen se djævel 8.
![]() | ![]() |
Sidens top |