én·del
endelig| én·del | endelig |
adv. _ med sideformen ende·læns. _ el. (med anden trykfordeling) ende¡læns (NJy; især i betydning 3). _ ¡æµèªlåµs NVJy (dog ´laµs Hannæs), Han, Him´NVÌ, $Agerskov; ¡æµèªlæjs Vends´V og ´SÇ; ¡æñ·´, ¡æ·ñªlåµs (med 1.sms.led udtalt som Ìende) $Vroue, Hards´V, spor. i øvrige JyllÈ.
\ Ìogså skrevet *enge´, *endelangs; Çogså ´låjs i ´NV, ´låµs i ´MV, ´lajs i ´SV; dog kun optegnet ´låµs, *´låjs, *´lajs i ´SØ; mod syd ældre former med nasalering (jf. K 4.4); Èdog ¡æñèªlaµs $Lejrskov; også ´ªlæµs Fjolde.
[udtale med ´µ i 1.sms.led skyldes muligvis smitte fra 2.sms.led; udtale med ´j´ i 2.sms.led skyldes formentlig påvirkning fra ord som bag·læns, for·læns, jf. ØMO.]
1) = på langs; med enden imod [1597: endelangs (Grüner´Nielsen.LGD.21); spor. afhjemlet; forældet] (vide 1688:) Ingen maa kiørre endelangs paa anden Mands Agger eller Eng ¨ Men tuert ofuer Agerne med sin Giøde uformeent = ingen må køre på langs af en anden mands ager eller eng; men tværs over agrene med gødning er det tilladt. AarbThisted.1914.53. Sengen må endelangs igjennem Dören ¨ modsat på tværs. Hagerup.Angel.20. ta å mo¿l æ bjæl§k ¡æñ·ªlåµs = (tag og mål bjælken) i længden. $Vroue. I den fattige, uordentlige Stue er der ¨ to store Senge, der staar endelangs sammen (= med enden imod hinanden, i forlængelse af hinanden). Skjoldb.RF.III.55f. væn di æ ¡æ·ñªloµs, ær è ¡kåp = når de (Murstenene) er endelangs, dvs. ligger på tværs af Muren (med enden ud mod betragteren), er det Kop (dvs. så hedder det i murersproget »kopskifte). $Fjolde. Jorden henter sine, den hvirvler dem omkuld og strækker dem endelangs (= kaster dem i hele deres længde) paa sin Skal. JVJens.Skrifter.I.36. _ (i overført anvendelse:) Da er det Satan brække mig Løgn i deres Hals, baade tværs og endelangs (= på enhver måde, hele vejen igennem). Staun.UD.107. (talemåde, med varianter:) heñ ka di go¿ æñèlaµs aÛ = hende kan de, børnene, gjøre ved, hvad de vil. $Lejrskov.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = hele vejen; fra den ene ende til den anden [NVJy (± Thyholm), Han, Vends´V og ´S, spredt i Him´NV, spor. langs vestkysten af Hards; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
hon spelt ¡mjælk ængelångs hæn æ ¡bowere = hun spildte mælk hele vejen hen ad bordet. Han. æ hår ¡uñt ¡æµè¡låµs ¡ni¶èr i ¡hièlè æ ¡sij· = jeg har smerter ned langs hele siden (af kroppen). Mors. \ (også) = frem og tilbage [spor. afhjemlet] Vi gik engelangs ve æ Ha·v = frem og tilbage ved Haven. Thy. stòrkèn go¿r æµèlåµs æ mønèµèn = storken går frem og tilbage ad (dvs. på) mønningen (af taget). $Lild. \ (i videre betydning) = over det hele, overalt [spor. afhjemlet] en ødsel Mand strør sine Penge engelaangs. Mors. \ (i svækket betydning:) endelangs (med/ad/ved) = langs med [spor. afhjemlet] hañ ¡gjik ¡æµè¡låµs mæ ¡træ¿èrn = han gik langs (og tæt ind imod) træerne. $Haverslev. A vil kaa·st en Grov engelaa·ngs e Raa·ling = jeg vil kaste en Grøft langs med Stuehuset. Mors (Schade.ca.1820). sæt èn lest ¡æñ·ªlåµs æ næjèrkañt a æ da¿r te¶ å tæ§t mæj = sæt en liste langs underkanten af døren til at tætte med. $Vroue.
3) = hele tiden, ud i én køre; regelmæssigt fra tid til anden; efterhånden [NVJy (± Thyholm), spor. i Vends´SV, Han og Him´NV; se kort]
 | Tæt afhjemlet |
han wa fræ en walstaannen Hjæm ¨ aa han haad my Guh hjemfræ ænglaangs = han var fra et velstående hjem, og han mange midler (jf. gode 2) hjemmefra gennem tiden. AarbMors.1926.108. han tow¶ èÛ ¡æµè¡låµs = han tog det (gjorde arbejdet) ved at fortsætte uafbrudt fra begyndelsen til enden. $Torsted. aa ængelaangs tremmelt den jæn· æt¶ter den ajen ikold¶ ¨ aa trak Hor¶ker = og efterhånden trimlede den ene efter den anden omkuld (af druk) og trak horker (dvs. snorkede højlydt). Mors. Smeden ¨ kunde (til jul) gøre Regning paa en Krukke godt Øl og en fin Kage (= et sigtebrød), og ellers saadan ængelæjs og drit´drat (= i ny og næ) hele Aaret rundt en Bid Kød eller en Gnalling Flæsk. Thise.PM.25.
| én·del | endelig |
| Sidens top | |