ende·klemt
ende·langs| ende·klemt | ende·langs |
subst.
[< gammeldansk endel (= særeje, jord holdt uden for landsbyfællesskabet, jf. ene·mærke)]
= særeje. (overført:) hañ hå¿r èr for hans jæn·dil (= han har det for sin endel), dvs. han har sine sager for sig selv. *$Agger. _ (desuden overleveret i vendsysselske gårdnavne, vekslende med adj. endelt, fx:) F.IV.128. AEsp.VO.I.153. \ (hertil, i genitiv, evt. opfattet som adj.:) endels(´)jord, endels(´)mark, endels(´)skov, se fx Schade.80, Brask.V.27f., HimmerlKjær.1932.551.
| ende·klemt | ende·langs |
| Sidens top | |