ende·karm

én·del

ende·klemt

adj. _ 2.sms.led: udtales som ptc. af »klemme x.

[< Ìende 5; ØSønJy´NØ, spor. i øvrige SønJy (nord for rigsgrænsen); se kort]

Tæt afhjemlet

= i knibe; forlegen (for), forhippet (på). Han æ richte æ’nklemt (= rigtig endeklemt), dvs. han er i knibe. RiseH. hun e hel ænklemt fo o kumm med te den fest = hun er helt forhippet på at komme med til den fest. HaderslevH. \ også kaldt: ende·kneben. *Als.

ende·karm	én·del
Sidens top