Ìende
ende·ager| Ìende | ende·ager |
Se også Ìende (subst.)
verb. _ udtales i alm. som »Ìende; æn/æñ (K 4.4; kun kortvokalisk) Randers´Viborg´Silkeborg´egnen (mellem linjerne A og B på kort over Ìende). _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; æ¿nè MØJy´NØ. _ præt. og ptc.: a) de´bøjning: u.end. (ptc. dog med stød)Ì alm. i Nørrejy, desuden VSønJy. _ b) te´bøjning: æ÷ñtj hhv. æñ¶tj VendsÇ; æn·t hhv. æn¶t $Læsø; æñ·t hhv. æñ¶t spor. i SVJy og (for præt.) Bjerre; (præt.:) æñ·t $Lild, sideform i $Haverslev; også (yngre) æñ§t spor. i MVJyÈ. _ c) ede´bøjning: ´et (6.1) $Anholt, $Hostrup, spor. i øvrige ØSønJy og (som sideform) i Østjy´M og ´S.
\ Ìaltså æñ(·)/æ·ñ hhv. æ¿ñ/æñ¶ (etc.); Çpræt. også æñtj (K 1.5); Ètilsvarende *æn(d)t (el. lign.) spor. i MØJy og ØSønJy´S.
1) = få ende på, slutte [spredt i Nord- og Østjy, spor. i Vest- og Sønderjy] di gammel Hyllidra·w æ·ntj for¡uwn i æ krom¶ Støtj, der støtte imå dæ wenster Ar¶m, nær di hog te = de gamle »høledrag endte yderst ude i et krumt stykke, der støttede mod venstre arm, når de huggede til. AEsp.GG.16. For enhver, dæ gik for vidt, hæ de ålti æendne skidt (= har det altid endt skidt). MartinNHansen.SM.25. (talemåder:) gåt be¡gøn¶t æ hal·wæjs æ¿n = godt begyndt er halvvejs endt. $Voldby. (som vejrregel:) ¡søñènweñ¶ å ¡kweñ·señ¶ ¡æñèr ¡ål·ti i wåñ¶ = søndenvind og kvindesind ¨ ender altid i vand (henholdsvis regn og tårer). Han (med talrige varianter; i SønJy´S med passiv endes, jf. pkt. 5.1). _ (ptc., brugt som adv.:) Men ikke endt med det = men ikke nok med det. *Ommers (Krist.JyF.VI.103). \ (spec.) = dø [spor. i Østjy´N og ´M, desuden $Vroue] han æñ· får æjèn hå¿ñ = han endte for egen hånd (dvs. tog livet af sig selv). $Vroue. AEsp.Læsø.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = overkomme; have råd til [spor. i MØJy, Syd- og Sønderjy] Varde (Tøxen.1698). Syv Månd sku ku æen å binn op ætte en Avleche = syv mand skulle kunne klare at binde op efter en aflægger (dvs. høstmaskine). Als. a ka e§t æ·n o fo æn ny kjåw¶l æñno = jeg har ikke råd til at få en ny kjole endnu. $Lejrskov. \ (hertil vel:) ende og vende = vende og dreje (noget); ikke få udrettet noget (fordi man hele tiden begynder forfra?) [spor. i ØSønJy]
Forrige betydning - Næste betydning
3) ende ¡af.
3.1) = klare, overkomme [< Ìaf 21; spredt i SønJy´N og ´Ø] (ved afforkning af hølæsset:) hon ¡sme· e ¡ne·ch om e Áø·rè Áå mæ, æ kuñ ¡slæt Áitj ÁawÁæ·ñ å få èm ¡hænªsæt = hun smed negene om ørerne på mig, jeg kunne slet ikke overkomme at få dem lagt på plads. $Felsted.
3.2) = afslutte [< Ìaf 21] hañ æñè ¡åw mæ sit Áar·bè (= han afslutter sit arbejde), gider ikke ¨ mere. *$Als.
Forrige betydning - Næste betydning
4) (upersonligt:) det ender = det batter, bliver til noget, går rask fra hånden [spredt på Als, spor. i øvrige Sønderjy] Fikka spandt å vøve sjel _ både ullen å linnen. I ka’ essen væ’ ves å, de end’ få hin’ = Frederikke spandt og vævede selv, både uldtøj og linned; I kan ellers være vis på, at hun fik noget fra hånden. SAndr.SBH.22. Det ender ikke for mig, dvs. det gaaer langsomt. Sønderborg.
5) (passiv:) endes.
5.1) (upersonligt) = slutte, komme til afslutning [jf. betydning 1; spredt i SønJy´S, spor. i øvrige Jyll] De ennest me, te vi all fek en Faakølning a et = det endte med, at vi alle fik en forkølelse af det (dvs. af det luskede vejr). SlogsH. Det æ intj godt aa wæ, hwadant de ku ha endtjest = det er ikke godt at vide, hvordan de kunne være endt. LCRingsholt.TK.51. (vejrregel:) som æ Hunddaww tændes, skal de ændes = som hundedagene tændes (dvs. begynder), skal de (også) ende. SJyMSkr.1934´35.31.
5.2) = dø [jf. betydning 1, slutn.; Vends, spor. i Han og Thy; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
krekken stråt bjæn¶ frå sæ å æ·ntjest mæ æ sok = krikken strakte benene fra sig og kreperede med et suk. AEsp.VO. hañ greñèÛ, te hañ wa næ wejr o æñès = han lo, så han var nær ved at dø (dvs. blive kvalt af grin). $Agger. (talemåde:) dær ær å¬è så betè i wår¶m, haçj ji¿r i É spret, för haçj æçjès = der er aldrig så lille en orm, den giver jo (dvs. alligevel) et spjæt, før den dør. $Hellum.
| Ìende | ende·ager |
| Sidens top | |