¢end

Ìende

end¡da

adv., konj. _ med ældre sideform end¡dan (Sønderjy´S). _ eñ¡da/en¡da (K 4.4)Ì alm. (ofte vsa. iñ¡da, in¡da, og hyppigt skrevet *in(d)da); æn¡da NJyÇ, Him, $Lild; eçj¡da $Gosmer; også æñ¡da ØSønJy, Als; også (ældre) *eñ¡da·n $Felsted, Sønderborg, $Bov, AngelÈ; e¡da·ñ Fjolde; overalt også tryksvage former (èñda el. lign.).

\ Ìmange steder i ñ´området dog sideformer med ´n´, især i tryksvag stilling; Çogså Én¡da Vends´S; muligvis ældre eçj¡da $Hellum; Èskrevet *enddane Kok.DFspr.285.

[formerne på ´¡da·n, ´¡da·ñ skyldes sammentrækning af forb. end¡da end]

A. som adv.

 Næste betydning

1) = endnu, stadig (om tid) [spredt afhjemlet (hyppigst i Øst- og Sønderjy); fortrinsvis i ældre kilder] ¡Næj·, ¡löwè ¡han ind¡da? = Nej, dog, lever han endnu? HostrupD.II.2.54. å ændda nöj æt¶ter Såwnfåwden wa gon, blöw han stoend å groveli¶ere øw¶er Stellengen = og endnu noget efter at sognefogeden var gået, blev han stående og grublede over stillingen (dvs. situationen). HJens.HDF.36. Men e Goer hed et Annsbjerre indda; den haad et ant Navn, ingen Noløwend ka howw = men gården hed ikke Avnsbjerg endnu; den havde et andet navn, ingen nulevende kan huske. Blich.EB.7. (talemåde, med varianter:) Æn ka snak mæ æn For æn hi^¶l Daw, æn sæjÛr iñda Mæ· aÛ Awten = man kan snakke med et får en hel dag, (men) det siger stadig mæh om aftenen. Hards (Røjkjær.Opt.).

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = endnu, desto (om grad) (foran komp.) [spor. i Nørrejy] hun wa stuer aa stærk, men A war indda stærker, aa ku majt hin = hun var stor og stærk, men jeg var endnu stærkere og kunne magte hende. Blich.EB.44. (ved sejlads:) du kå kom ¡tætèr på ¡ve¿j æn¡da = du kan komme endnu tættere på vinden. AEsp.VO. (talemåde, med varianter:) dæm ty§k å dæm fièr hå¿r æ uñt i hièr, mæn dæm mawèr å dæm ta·r di hå eñ¡da wa·r = de tykke og de fede har det ondt i hede, men de magre og de tørre de har (det) endnu værre. Skautrup.H.II.18.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

3) = tilmed, oven i købet [spredt i Østjy (± Djurs), SVJy´S og Sønderjy, spor. øvrige Jyll] han ojj faa trej, aa drak faa fih; aa de wa wol knap inda de ku slaa te = han åd for tre og drak for fire, og det var vel alligevel knap nok, at det kunne slå til. Thomaskjær.H.3. Vi ¡köj·t ¡to¶ ¡Kal·¡kvi·èr, å ebach¡ætèr ¡köjt vi så ind¡da et ¡Kvi·¡kal¶ = Vi købte to Kælvekvier, og bagefter købte vi så desuden en Kviekalv. HostrupD.II.2.53. Kehn I Pæ Slusk ¨ Nej, de goh I wol it, faa no hoh han jo inda wo dø i nowwe Oeh = kendte I Per Slusk; nej, det gjorde I vel ikke, for nu har han jo tilmed været død i nogle år. MØJy (Jyden.I.3). (talemåde:) haçj dø¿r eñtj, föri dÉ komè laçj·dø¿, å så wor haçj Én¡da dÉ sist (= han dør ikke, før der kommer »landedød, og så bliver han endda den sidste), kan siges om den gamle, sejlivede. $Hellum. \ (spec.:) ikke endda = ikke engang. ¡Iº ind¡da så ¡möjè som ¡Tak ¡fek æ = Ikke engang så meget som Tak fik jeg. *HostrupD.II.2.54.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

4) = dog, alligevel. A græd aal mi’ Bryllupsdaw; for A vild’ edt haad hat ham (= jeg græd alle mine bryllupsdage, for jeg ville ikke have haft ham) ¨ Men hva’, det gik endda. Gejlager.NHF.122. No veest di aldler, hva di skuld gyer; men so var der indda en klog Kuen, der raij dem = nu vidste de aldrig, hvad de skulle gøre, men så var der alligevel en klog kone, der rådede dem. AarbThisted.1936.172. _ (i talrige talemåder, fx:) Æn ¡ku·n æ ¡ålè så ¡ri©¶, æn¡da æ hon ¡kow¶n ¡lig¶ = en kone er aldrig så rig, endda ligner hun koen (mht. at fødsel og opfostring påhviler hende). $Haverslev. æ ræw æ nåk klo¿©, mæn dæ bliwèr eñda so¿l flièr ræw·bælèrèr eñ æ¿sèlskiñ¶ = ræven er aldrig så klog, der bliver dog solgt flere ræve´ end æselskind. Fredericia (F.III.112). \ (spec., i vurdering) = nok alligevel, til nøds [spor. afhjemlet] Vi blywè jo ¡gamèl ¨ mæn vi è jo ¡da nåwèle·dès ve ¨ ¡Hælsèn ind¡no, ¡så ¡gæ¶r et jo ind¡da = Vi bliver jo gamle ¨ men vi er jo da ved nogenlunde (godt) Helbred endnu, så går det jo endda. HostrupD.II.2.28. dæsåm di wa blÒwèn sejèn ò¬· steÏ·, så kuñ èÛ ænda ha gon an¶ = dersom de var blevet siddende helt stille (i den grundstødte og vandfyldte båd), så kunne det til nøds være gået (an). $Lild. \ (spec., i sammenligning med en tænkt situation, som er værre) = i forvejen; uden at det behøver komme så vidt [spor. afhjemlet] Græ¶ entj, do ka wær ha¿remt nåk æn¡da (= græd ikke, du kan være bedrøvet nok i forvejen) ¨ Siges til et grædende Barn. AarbVends.1935.126. de vå ¡stræµ· nåk eñ¡da = det var strengt nok endda (nemlig at køre mergel) ¨ skønt Karrerne (= trillebørene) ikke var store. $Vodder. \ (spec.:) ikke så ... endda = ikke så ..., som man kunne forvente, befrygte el. lign. [spor. afhjemlet] do ær e§t så to·vlè eñ¡da = du er ikke så tåbelig endda (sagt anerkendende). $Vroue.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

5) = ellers (om et tilsyneladende modstridende forhold) [spredt i Nord-, Øst- og Sønderjy, spor. i Vestjy; syn.: ellers 2] hañ gi sæ uw¶Û fo kå¿l, de ær in¡da a¬· de, hañ ka kna§p hans æj¶n båw·sèr = han giver sig ud for karl (dvs. spiller voksen mand), (og) det er ellers med nød og næppe, at han kan knappe sine egne bukser. $Agger. di è komèn ¡nåwèlerès gåt ¡an, di ªsøskiñ, di ¡va ènda ¡tåÏ = de er kommet nogenledes godt an (dvs. i vej), de Søskende, de var endda tolv. $Øsby. Mæn Jæn·s war undskyld¶t, de wa Wærke, dær håd gjåw ham Knuder, hu godt de ændda wa law¶e = men Jens var undskyldt; det var værket (dvs. maltkværnen), der havde gjort ham knuder, hvor godt det ellers var lavet. HJens.HDF.33.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

6) = bare, blot (i udtryk for noget ønskværdigt) [spredt i NJy og SønJy, spor. i øvrige Nord- og Østjy] Kund’ wi indda sna·t få nowwe bæ·e Wæ·e = kunde vi blot snart få noget bedre Vejr! VSønJy. når æ ku ¡fo èn¡da¶ èn fi ¡fæm¶ puñ ¡smÒr, ¡så ka æ ¡klå·r mæ èn ¡stø¿Û = når jeg kunne få endog kun (blot) fire´fem pund smør, så kan jeg klare mig en tid. $Torsted. æ ska te¶ å stañ· æ klæj¶èr, de ka en¡da si år¶li úÛ = jeg skal til at ordne klæderne, så de dog kan komme til at se ordentlige ud. $Ræhr. _ (talemåder:) håj a eñ¡da hat mi tyw· o¿r, mi tæñ¶èr å mi ¡mø¿ªdom, så· hun æ pi·© = havde jeg bare haft mine 20 år, mine tænder og min mødom, sagde pigen (så skulle det nok gå). $Vroue. Ha· de æn¡da wat om Månèµi, så· dæj dåwèn Dræµ, da de war Aw·tèn (= havde det bare været om morgenen, sagde den dovne dreng, da det var aften) ¨ for saa vilde han ha’ bestilt noget. AarbVends.1933.99.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

7) anvendt rent forstærkende (som udtryk for følelsesmæssigt engagement).

7.1) = sandelig, rigtignok; sikke (i udsagn el. udbrud) [Nørrejy (dog kun spredt i NJy og Him), spor. i Sønderjy; se kort; syn.: Ìda 6.1, ellers 5]

Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet

AarbRanders.1918.78 (indberetning 1744). dè wa eñ¡da èt ¡vi¬èÏè ¡gi¬, ¡mæ¶ å mi ¡få¿è ¡vi ¡brækèt wos ¡tow¶ goµ = det var sandelig et mægtigt gilde, jeg og min fader vi brækkede os to gange. $Gosmer. A er endda glad for, Du red denne her vej! siger den lille (hyrdedreng) straks ¨ det er alligevel skønt at snakke med et menneske engang imellem. Frifelt.BB.29. Den lille Lise, Anne Lise, / hun ku saa manne, manne Vise, / aa saaen som hun ku danns endda (= hun kunne så mange mange viser, og sikke hun kunne danse). MadsNiels.BH.22. vi ¡hå·j ¡åsè ¡nåwè ¡ju¶è, som ¡va eñda ¡nåwè ¡lièrè = vi havde også noget jord, som var rigtignok temmelig leret. NTyrstrupH. \ (spec., med overgang til interj.:) Enda! _ de wa mærkentj, do wil ji mæ Ret der = det må jeg sige! det var mærkeligt, du ville give mig ret der! *Thise.NKS.26.

7.2) = endelig, bare (i opfordring etc.) [spor. i Vestjy; syn.: Ìda 6.2] fy fo skam¶, æ trow¶r do æ kjælè, læ in¡da e§k æ fræmè kuwèn sij¶ de! (= fy for skam, jeg tror du er kælen; lad endelig ikke den fremmede kone se det!), kan siges til et barn, der hænger stærkt til moderen. $Agger. næj sí in¡da, som de woÏ·mè ¡åp mæ ¡tårnªhuèjè i sy¡væjst = nej, se bare, hvor det trækker op (i vejret) med tordenhoveder (dvs. tordenskyer) i sydvest. Sall.

7.3) = dog (i spørgsmål etc.) [spor. i Vestjy; syn.: Ìda 6.4] Hwa ¡skal¶ a eñ¡da gjör ¡ve¶ èt, a æ ¡hi¶èl i ¡vi¬·ªre· mæ mæ ¡sjæl¶ = hvad skal jeg dog gøre ved det? jeg er helt i vildrede med mig selv. MVJy. Kræ·stèn wa gawèn mæ hans bös. Vi ku e¶t få¡sto¿, hur hañ eñ¡da ku væ blöwèn ¡å¿ = Kristen var gået med sin bøsse; vi kunne ikke forstå, hvor han dog kunne være blevet af. Steensberg.TN.49.

7.4) som forstærkning af interjektion el. ed [spredt i Midtjy, spor. i Nordjy og SVJy] Men føj endda, I ka trow, de wa en stram Jæ¶s i æ Ståw· (= der var en slem stank i stuen, jf. æs x). HPHansen.JP.44. de wa en få·le Ulök; Å·næj¶ inda = det var en skrækkelig ulykke; åh nej endda! MØJy. kås eñda, hu vi kjo· = kors, hvor vi kørte (af sted i fuld fart). $Hundslund. Bewaar wos enda, som du gjør dæ tel = bevares, hvor du gør dig til (dvs. stiller dig an). KChrist.SB.3. \ (spec.:) No enndajt (nu endda ikke), forundringsudbrud (= Hvem skulde have tænkt det); ogsaa satirisk brugt (= Det vil du have, at jeg skal tro paa). MØJy.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

8) endda nogen/noget/lidt = ikke så helt få/lidt, temmelig mange/meget [formentlig < betydning 7.1 (med omtolkning af endda fra sætningsadverbial til gradsadverbial); spredt i Sønderjy, desuden $Tved; fortrinsvis i ældre kilder] væn di stu i è Áskåk, så Átu·¬ di æñ¡da èlet ªræ·n = når de (Negene) stod (til tørring) i »Skokke(ne), så tålte de endda lidt Regn (dvs. temmelig meget regn). $Als. de è en¡da nåwè ¡å¿è sint = det er temmelig mange år siden. $Rømø. hañ hå tjæñ¶t eñ¡da no pæµ· = han har skam tjent en hel del penge. $Tved. \ (spec., med underforstået noget el. lidt:) ¡Georch ær ind¡da ¡gam¶èl, mæn di søvèntich ¡æ han da ves ¡í ind¡no = Georg er temmelig gammel, men de 70 er han dog vist ikke endnu. *HostrupD.II.2.53. \ (spec., helt uden overled:) de va jo ænd¡da = det var jo slet ikke så dårligt. *AlsOrdsaml. ¡De vår ind¡da (underforstået: endda lidt, ikke så lidt, meget, godt ¨ ikke ilde). *HostrupD.II.2.54.

B. som konj.

 Forrige betydning

9) = skønt, selv om, på trods af [formentlig < betydning 5; spredt i NJy, NØJy, MØJy, Sall og Fjends, spor. i øvrige Jyll] hon blywè sta·di ve¶ å væ· så pi·©èÏi, eñ¡da hon ho wå gywt i manè o¿è = hun bliver stadig ved at være så pigelig (i udseende og væremåde), skønt hun har været gift i mange år. $Hundslund. endda det ett war mir end jawnhen mørk ¨ saa ku han ett find æ Vej hjem = skønt det ikke var mere end almindeligt mørkt, så kunne han ikke finde vejen hjem. Aakj.P.130f. (talemåde:) do skal e§t spå§t mæ æn dø¿ gri¿s, æn kun gja·n sto åp o gryn§t, eñda èn hår lo dø¿ i træj¶ da·w = du skal ikke spotte med en død gris; den kunne godt stå op og grynte, selv om den har ligget død i tre dage. $Darum.

¢end	Ìende
Sidens top