Çend

¢end

Se også Ìend (adv.), Çend (konj.), ¢end (konj.)

Èend

konj. _ eñ/en/eçj (K 4.4) alm.; spor. også iñ/in

[< gammeldansk æn, æthæn (vist afledning til gammeldansk æth, jf. SprKult.XXI.57+70)]

 Næste betydning

1) = eller; i forb. hverken ¨ end, (sj.) enten ¨ end [MØJy (±NØ, ±SV); se kort]

Tæt afhjemlet

(ved høst med le) gjælt èt åm å it spil nue, hwær·kèn aks in kjænè = gjaldt det om ikke at spilde noget, hverken aks eller kerner. HasleH. a hå hwærkèn sit ham èn hen = jeg har hverken set ham eller hende. $Skannerup. ¡æñtèn ¡rø· eçj ¡hwi· = enten røde eller hvide (om kløvere). $Gosmer. enten de no æ Løun end Sand = enten det nu er løgn eller sandhed. Elkjær.JH.31. Wo sølle Fejje wa saa æhm, te vi ku hwerken stø end sto = vores stakkels fødder var så ømme, at vi kunne hverken støtte eller stå (jf. støtte x). JyUgeblad.II.224. (spec.:) a véd hverken den hørte til Ladegård end til Dörup = jeg ved hverken, (om) den hørte til Ladegård eller til Dørup. VoerH (Krist.DS.IV.514).

 Forrige betydning

2) i omtrentlige talangivelser [syn.: e 1] Én fem eñ sÉjs stÒki = en 5´6 stykker. *VoerH (MØJy; F.). _ (spøgende:) Én fæm Éñ Ò¬u stÒki (= en 5´11 stykker), om et ubestemt tal. *VoerH (F.I.242).

Çend	¢end
Sidens top