egl	egl·tandet

Se også egel (subst.)

egle

verb. _ æ©·l $Vroue; e©èl $Voldby; ÁechèÏ $Løjt, Als; *egle spredt i NVJy, spor. i øvrige Jyll; *ægle spredt i Hards og SVJy´N, spor. i øvrige Jyll; *echel, *æchel spor. i ØSønJy og på Als. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´t $Vroue, Sundeved; ´et (K 6.1) $Voldby, spor. i ØSønJy.

 Næste betydning

1) = tirre, ophidse ved drilleri etc.; yppe kiv; oftest i forb. egle sig ind på en [jf. norsk egle (= yppe kiv); spredt i Vest- og Sønderjy, spor. i Østjy; syn.: ævle x] De jænnest han rechde gast vet øve ¨ va aa æchel mæ faalk aa slaas mæ dem = det eneste han rigtigt gad, var at egle med folk og slås med dem. Als. han vil ægl sæ in o mæ, dvs. gå mig på Livet med Drilleri for at komme i Skjændsmål. Hards. næer han fo let ij æ hue, saa egler han si ind o folk o væl slaas = når han får lidt i hovedet (dvs. bliver lidt beruset), så egler han sig ind på folk og vil slås. SVJy. \ (spec.:) egle ¡ud. han æglet ham ue, dvs. han talte daarligt om ham, indtil han gik. *VSønJy´S.

 Forrige betydning

2) = gøre ondt, svie (i tænder) [< egl; spor. i Thy, Sall og Fjends] hans tænjer kåm te å ægl (= hans tænder kom til at egle), fordi appelsinerne var sure. Thy. Det er saa kold, te (= at) det ægler ved mi Tænner. Sall. de hå æ©·¬t i jæn¶ a mi tæñ¶ æ hièl næt = det har gjort ondt i en af mine tænder hele natten. $Vroue.

egl	egl·tandet
Sidens top