ege·kuffert
egel·hul| ege·kuffert | egel·hul |
subst. _ med sideformen hægl (kun optegnet i plur.). _ (l/Ï K 4.8:) e©èl/echèl/Áechèl (K 4.2, K 1.9) alm.Ì; É©èl Vends; É·©èl $Lødderup, Thy´M (Lyngby.Opt.); også É©èl Mors´N; også æ©èl MVJy, spredt i øvrige Vestjy og i SønJy´NÌ; i·l LBælt; også *iggel SønJy´ØÌ; også ikèl Fjolde (Kok.DFspr.I.284); spor. skrevet *egle, *ægle _ genus: fem./fk. (K 7.2) alm.; også mask. SSamsø. _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; også u.end. Als; også hæ©·lèr Hards (HPHansen.Opt.)Ç.
\ Ìogså *æchèl SønJy; Çi betydning 1 (inkl. sms. hus·egel); vel under påvirkning fra Ìhægl, som indholdsmæssigt ligger tæt på betydning 3 ndf.
[jf. svensk dialekt ikkel (= tap, pig)]
1) = istap (under tagskæg etc.) [NJy (±NØ), NVJy, Him´SØ, Ommers´Ø, MØJy (±NV), Sønderjy (± Angel), spredt i øvrige NØJy, i MVJy´N og i Sydjy´S, spor. i øvrige MØJy og MVJy; se kort; syn.: hus·egel, is·egel x]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
ve Ástråtach æ de ¡o¬ti ¡gaÏèst mæ è ÁechèÏ = ved stråtag er det altid værst med istapperne. Als. Dæ ku gaadt wæ smo Egler we æ Rowpiller hæller æ Grehsstro = der kunne godt (i novembers kulde) være små istapper ved rugspirerne eller græsstråene. AarbMors.1926.115. huha, to din’ Hænjer er som Egler = uha, dine hænder er jo som istapper. Lars.Ordb.42. (talemåde:) de frysèr æ©·lèr i æ skjæk¶ (= i skægget, dvs. det fryser meget hårdt). HPHansen.Opt. \ (overført, spøgende:) kolde egler = kolde hænder el. fødder [spor. i MØJy] sikke da nowe kol ægle do håe, hwafå tåe do it din wante po = sikke da nogle kolde hænder du har, hvorfor tager du ikke dine vanter på? GjernH.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = dråbe under noget.
2.1) = næsedryp [spor. i SVJy´S og SønJy´NV] der hænger ægler ve di næjs (= ved din næse; siges) når næsen vil dryppe. FrøsH.
2.2) = sekret fra hoppes patter lige før foling [spor. i SønJy] dær è e©·lè ve æ pa§tè (= der er egler ved patterne), Tegn paa, at Hesten snart skal fole. *$Vodder.
3) om del af le el. plejl.
3.1) = tap, »hale på leblad; drives ind i leskaftet for at fastgøre bladet, fæstnes med en ring (omkring skaft og tap), jf. F.I.239 [spor. i MØJy´S, SØJy og SønJy; syn.: Ìangel 2]
3.2) = lille tap vinkelret på lebladets hale (jf. betydning 3.1 ovf.); når tappen passer ind i »egelhullet, er leen rigtigt skæftet, jf. F.I.239 [jf. norsk dialekt eikel; spor. i MØJy´S]
3.3) = »plejlpig. (hvor) "æ handvul" og "æ slavl" (jf. Ìhandel 1, slagel x ) ¨ var forenede, var a handvul forsynet med en ring, så den ikke kunne kløves, ned i den var drevet en svær pig med et bredt, fladt hoved. Den kaldtes "æ egel". *Bjerrehb.568.
| ege·kuffert | egel·hul |
| Sidens top | |