eg·hjort
egle| eg·hjort | egle |
adj. _ med sideformen eglet. _ É©¶l Vends; 橶l $Vroue; e©¶l Sydjy. _ plur.: æ©èl Thy, $Vroue; e©èl Sydjy; e·©lè, *eg(e)le(t), *ægle(t) (jf. ´et) spor. i NVJy.
[muligvis < egle; Han, Thy, Fur, Sydjy´SØ og SønJy´N, spor. på Mors, i Hards, Fjends og SønJy´S; se kort; syn.: egget, egl·tandet]
 |  Tæt afhjemlet |
= øm, følsom (ved tænderne); især om sviende fornemmelse efter man har spist sure bær el. lign. eller har drukket noget koldt. $Hurup. AEsp.VO. Mi Tænd (= mine tænder) er æggel, for E haar (= jeg har) ædt Stikkelsbær. Thy´S. egel, siges om Hestens Tænder, naar de klø eller ere ømme. SVJy. _ (spec.:) Kreaturerne fik Tænderne indgneden i Salt og Sod ¨ naar de fik den Behandling blev de ikke Ægel (syge) i det kommende Aar. SVJy. \ (hertil muligvis, som adj. el. 1.sms.led :) Vort Øl det blev saa evil suur. ØSønJy´N (SJyMSkr.1928´29.128).
| eg·hjort | egle |
| Sidens top | |