egen	egen·sindet

egen·hed

subst.

[< egen 4, Ç´hed]

Sår¶n E·chènhe¶r a¶ ham: no ha han a jet Gåµ· fondèn å¶, te han èl í mæ te Brolop = Sådan Egenhed (Egensindighed, Underlighed) af ham, nu har han på én Gang (dvs. pludselig) funden på, at han ikke vil med til Bryllup. *HostrupD.II.1.112.

egen	egen·sindet
Sidens top