egen·hed
egentlig| egen·hed | egentlig |
adj. _ med sideformen egen·sindig. _ afvigende 2.sms.led: også (yngre, rigsmålspåvirket): ´ªseñ(¶)di/´ªsen(¶)di (K 4.4) Nord- og Østjy; også ´¡señ¶di spor. i Vends og Thy.
[< egen 1; sideformen af 2.sms.led < rigsmål; spredt afhjemlet]
= egensindig. (talemåder:) hon æ Áværken Áe·ghensinde hælde ¡tveæ mæn va hon ¡vel de ¡vel hon = hun er hverken egensindig eller tvær, men hvad hun vil, det vil hun. AlsOrdsaml. (jf. egen 2). håj ¡æ så ¡æ·©ènªsen¶di såm wolè ¡feµkès ¡kat, ¡håj vil ¡ent ha ¡hò¿© i ¡ræ·nªve¿r = han er så egensindig som Ole Finks kat, han (el. den) vil ikke have hug (= klø) i regnvejr. AEsp.Læsø.
| egen·hed | egentlig |
| Sidens top | |