egel·søm
egen·hed| egel·søm | egen·hed |
Se også egern (subst.)
adj. _ med sideformen egens (i betydning 4, Sønderjy´SØ). _ udtale »kort (med noter), jf. også K 2.0; desuden: (i betydning 2, påvirket af ældre rigsmål:) e·©èn Vends; æ·©èn $Læsø; e©¶èn Him (Lyngby.Opt.); e·©èn Løgstør (F.); e·©èn, e¿©èn, e©¶èn $Darum; e¿©èn Fanø; e¿chèn $Hostrup; e·chèn SønJy´SØ; (sideformer med ´s, i betydning 4:) æjns $Bov; *ei(e)ns, *egns Sundeved. _ afvigende 1.sms.led: med bortfald af evt. stød, i TonalOmr. (K 1.9) med tilkomst af acc.2; også (rigspåvirket) e(·)©èn´, æ(·)©èn´ etc. _ neutr. (jf. K 7.4, endvidere i SVJy´S): (nt/ñt K 4.5:) ´t alm.; æj(¶)ènt, ej(¶)ènt (etc.) MØJy, Samsø, SØJy (vsa. æñt)ÌÌ, Sønderjy´Ø; æñt, eñt SVJy´S, SønJy´NV; i·nt Djurs; iñt Sønderjy´SV; u.end. $Læsø, Ommers´ØÌÇ, FjendsÌÈ; (reducerede former, med bortfald af ´n´:) ij· VendsÌ¢; ijt, it Han; i(·)t Him. _ plur.: u.end. Nord- og MidtjyÌ£, (for sideformen) Sønderjy´SØ; æjèn Syd- og Sønderjy (dog in· svarende til sing. in¶, in); Áæjèn TonalOmr (K 1.9); Áín $Rømø.
\ Ìspor. også i(·)j, in·; Çdog æj¶èn $Agger; også Éjèn Thy´N, æ¿n $Ræhr; ældre også nÉj¶èn Thy´M og ´S (Lyngby.Opt.); også nij¶èn HillerslevH; Èisær ældre; også nín (K 2.1); yngre spor. også Éj¶n; også ín $Erslev; også skrevet *nien, *nigen, *nejen; ¢ældre også næj¶èn, nej¶èn og æjèn, æj¶èn, ejèn Sall´N (Lyngby.Opt.); £spor. også i(·)èn og *ijen; også æjèn SønderhaldH (F.); også in¶ $Anholt; Àdog ejèn Samsø; også ejèn MØJy, spor. i det øvrige område; Îogså ej¶èn Bjerre, spor. i det øvrige område; også æjèn $Jelling; også *æèn Endelave; {dog ín (K 2.1; vsa. i·ñ) Rømø; også æj¶èn $Vodder; }dog ajn Åbenrå, aj(·)n $Løjt; spor. også *ej(e)n; Ì°dog ejèn $Fjolde; også *ih(e)n Angel; ÌÌdog *æ¿nt Endelave; ÌÇvsa. *ied; ÌÈogså æjèt, æj¶t; Ì¢spor. også ij·n, *ijent, *it(j); Ì£også nijèn Mors (F.); også æjèn Hards´SV.
[formerne med n´ (najèn mv.) skyldes overtrækning fra foranstående pron. min, din etc.]
1) = tilhørende el. vedrørende én/noget selv (ofte anvendt forstærkende). (børnene fik) æn lam¶, dæ mot wær djèr ijèn = et lam, der måtte være deres eget. Kvolsgaard.L.81. pas do di æj¶n så·©èr! = pas du dine egne sager (dvs. pas dig selv; så·©èr er stof´neutr.). $Agger. ¡vi fæk wå ¡æj·nt ¡hjæm¶ = vi fik vort eget hjem. MØJy. (spec.:) et let æjènt hu·s = et lille hus, man selv ejer. $Fjolde. _ (i talrige talemåder, med varianter, fx:) æj¶èn bow¶ æ bæjst = eget bo er bedst. Skyum.Mors.II.255. Tyjr æpå sin i·j Bo·rer (= tøjre på sin egen græsmark), dvs. skøtte sig selv. AarbVends.1932.326. Haj se¶èr på hans i·j Hå·j (= han sidder på sin egen hånd), dvs. tager ikke tjeneste. AarbVends.1932.314. De er en maa·dele Hejst, der ka eet bæær si nien Skou = det er en mådelig (dvs. dårlig) hest, der ikke kan bære sine egne sko. Schade.71. \ faste forb.: på (sin) egen hånd = uafhængigt, selvstændigt [spredt afhjemlet] ta úr o si æjèn hå¿ñ lisèm æ stuèr gjæj·sleµèr = tage ud på (sin) egen hånd ligesom de store gæslinger. Skautrup.H.I.123. (spec.:) æ ¡wa ¡hjÉm· i ¡tí ¡o¿r å ©ik po ¡Éj¶n ªhå¿ñ (= jeg var, dvs. boede hjemme og gik på egen hånd), dvs. gik ud som daglejer og arbejdsmand. Thy. _ lyve i sin egen pung se lyve x. _ med (sine) egne ord = på sin egen dialekt. Han fåto·eld (= fortalte) mæ hans æjen u·er, o de ku vi fåsto¿! (= forstå) ¨ Dvs. han talte jysk. *Hards (HPHansen.HS.140). (tilsvarende:) vo ¡æj¶n ¡snak = vort eget Mål, når vi taler indbyrdes. *SlogsH (SønJy). _ være sin egen mand = klare sig selv; være selvstændig, uafhængig (økonomisk mv.) [spredt afhjemlet] (tidligere hjalp man gerne hinanden i høsten, men) no åm daw· æ hwæ¿r æñ¶kèlt mi· sin Éj¶èn mañ¶ = nu om dage er hver enkelt mere sin egen mand (dvs. klarer det alene). Thy. (spec.:) (han) to sjallen flie, en han ku væ hans ejen Mann te Auten = tog sjældent flere (nemlig dramme), end han kunne klare sig uden andres hjælp til aften. Fjends. (spøgende:) a· mi ¡ejèn ¡maçj¶ lisèm ¡bakªraskès ¡gri¿s, ¡dæñ¶ stoj ¡boçjèn = jeg er min egen mand ligesom Rasmus Baks gris, den stod bundet. $Gosmer. _ binde med sit eget (strå) = = binde neg med strå af det høstede korn selv; jf. Ìbinde 3.1 [spredt i Thy] haw·r å row, de bañ¶ wi jo mæ si Éj¶n, mæn è by©¶ dæ· blöw gin tå¿© = havre og rug, det bandt vi jo (i neg) med dets egne strå, men (ved) byg, dér blev givet tag (dvs. dér havde man negbånd af rughalm med hjemmefra; jf. tag x). RefsH. (kornet var så kort) te de ku næjstèn ¡itj læ sæ ¡gy· å ¡beñ· èÛ mæ si ¡Éj¶n = at det næsten ikke kunne lade sig gøre at bruge dets egne strå som negbånd. HillerslevH. _ stå i sit eget. æ kjæl· stå¶(r) i si æj¶èn = Kilden (dvs. brønden) står i sit eget (dvs. sådan som den er gravet) (uden Støtte af Sten eller Træ). *Skyum.Mors.I.28. \ (substantivisk:) mit/dit eget (etc.) = vedkommendes ejendom, hjem, familie, avl, anliggende mv. Nær en tøjrer o si ejen, ka en fløt nær en vel = når man tøjrer (husdyr) på sin egen jord, kan man flytte (dem), når man vil. AarbHards.1930.143. fø·Û èn ¡ka¶l ¡åp mæ wår ¡ij·t = føde en kalv op med vor egen avl. ØHanH. (det var hårdt for ham at miste sin kone, bl.a. fordi) om Tjenestfolk di er aller saa gue, de er jo ligodt et saaddan som si ejen = selv om tjenestefolk er aldrig så gode, er de jo alligevel ikke sådan som ens egne. JCChrist.K.III.12. (folk omkring 1900 var) ¡ejk ¡læµèr ¡hi¿l ¡nøj¶ ¡te å ¡löw· å djæt ¡it, såm di ¡war i gamèl ¡daw· = ikke længere nødt til helt at leve af deres eget (dvs. være selvforsynende), som de var i gamle dage. $Haverslev. Han snaket om hans ent o båer de = han talte om sit eget og kun det. LUChristians.NF.19. hañ ho¿r itj mejè eñ· te hans ejèñt = han har ikke mere end til sit eget (dvs. til eget behov). MØJy. hajn æ saa inædt i sin ien = han er så indædt i (dvs. indgroet i) sine Vaner, sit Hus osv. Han. pas ¡do det ¡ij! = pas du dit eget. AEsp.VO. Moderen samler, (så) enhver af Børnene kan faae en »Sengs Klæder med "ven di fær dær int" (= når de får deres eget hjem). Feilb.FH.7. _ (talemåder:) ¡hwæ¿r har ¡nåk i sin ¡ièn = enhver har nok i sit eget. $Tved. dæn¶, dæ e¶t wæl pa·s sin íèn, mo pa·s ajèr djæs = den, der ikke vil passe sit eget, må passe andres (dvs. arbejde for andre). Skyum.Mors.II.254.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = boende, hjemmehørende samme sted som én selv [spredt afhjemlet] ¡jæj¶ a wò ¡æ·jèn ¡feskèrè (= en af vore egne fiskere), dvs. en fisker her fra Læsø. AEsp.Læsø. wo ¡ejèn ¡kå·l = vore egne karle (dvs. tjenestekarlene her på gården). $Give. (talemåde, med varianter:) ta kun te bon¶s, i fræmèÛ, wor i·n ved nåk, hwa¶ Ûer æ, så· kuènèn, hun haj taft karklu¿Ûèn i sopèn = "tag kun til bunds, I fremmede, vore egne ved nok, hvad der er", sagde konen (ved middagsbordet); hun havde tabt karkluden i suppen. Ommers.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = privat, hemmeligt. _ kun i flg. faste forb.: have sit eget = have menstruation. *Schade.112. _ have sin egen tid = d.s. *$Læsø. Egnetider, hos Fruentimmeret. *Vends´N (Melsen.1811).
4) = særegen, ejendommelig; egensindig, stædig [spredt afhjemlet] wòr kòò¶l er noo egen; haj wasker hans fæ¶r hwa¶ awwten = vor karl er noget for sig selv, han vasker fødderne hver aften. AEsp.VO. (til gravning af lyngtørv skulle bruges) èn ejèn slawèÏs spå· dæ hå·Û et böw¶ å skawtèt = en særlig slags spade, der havde en bøjning på skaftet. $Hundslund. han hår en æjèn kåst mæ dæn jæn· bi¶èn = han har et særegent kast med det ene ben (dvs. trækker på benet på en særlig måde). $Vroue. Dær ær ¡old·tins ¡sår¶n ¡æj¶èn ¡Aµ· i èt ¡në ¡Hús = der er altid sådan en særegen lugt i et nyt hus. HostrupD.II.1.17. han æ så ¡æjns = han er stejl, stædig. $Bov. (talemåde:) Æ er hverken egen ¨ heller tvære, men hvad Æ vil, de vil Æ = jeg er hverken sær eller tvær, men hvad jeg vil, det vil jeg. SJyMSkr.1931.47.
| egel·søm | egen·hed |
| Sidens top | |
}){kind=link}