efterårs·uld
Ìege| efterårs·uld | Ìege |
Se også egget (adj.)
subst. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 1.1, K 2.2. _ som 1.sms.led: se Èege´. _ genus: fem./fk. (K 7.2) alm. (dog stof´neutr. om materialet); også neutr. spor. i VSønJy´S. _ plur.: ji©èr, ji©¶èr Vends; je·© $Torsted, Ommers; ji©· $Agger; iè©è(r) Him, $Tved (vsa. i·©); iè©i MØJy, Djurs´N; je·©i MØJy (vsa. je·©iè); i·©iè Bjerre; i·©è(r) øvrige SØJy; iè© Hards (dog i¿©èr ´SV), SVJy; e·ch/Áe·ch (K 1.9) alm. i SønJy; e·©èr Rømø, VSønJy´S; også Áe·©è ØSønJy´N; iè©è $Fjolde.
\ Ìji©¶ $Agger, $Hurup; i Thy´S stedvis også skrevet *ieg; Çogså i¿© spor. på Djurs; Èogså e¿© SønJy´NV.
= rigsm. I Slavl var aa Jig, e ong Jigetræj mæ Rodknolli paa Æej = en »slagel var af eg, et ungt egetræ med rodknolden på enden. Vends. di ¡be©èÛ dæm a ¡flækèÛ ¡swænsk e¿© = de byggede dem (dvs. træbåde) af flækket svensk eg. $Anholt. æ ¡è¿© æ ¡gåt te ¡hamèϪstå§k = Eg er godt Materiale til Hammelstokke. $Vodder. Knopperne af ask å e·ch ¨ plukkedes af og lagdes i en Pose, som man bar på Brystet mod Gigt. $Felsted. (overtro:) ræchde Iel i e, de kå dæ jo nok it kom meæ. I væt fald’ it så læng den gammel Ich den fæ lov te å sto om e bach ve e Hønsgaa = rigtig ild i det (dvs. huset), det kan der jo nok ikke komme mere; i hvert fald ikke så længe den gamle eg den får lov til at stå omme bag ved hønsegården (jf. dag·sætte 3). Als. _ (vejrregel:) Springer eg (ud) før ask, giver sommeren vask (dvs. vil det regne meget), springer ask før eg, bliver sommeren bleg (dvs. vil solen ikke skinne meget). SVJy. _ (talemåder:) i¿© er ingen Mands Svig (vel fordi egetræ er stærkt og holdbart). LBælt. Eg og El det brænder træl (dvs. langsomt). Bøg og Ask det brænder rask. SJyMSkr.1942.72. jæn¶ ska ol·ti kløw e¿© fra ru¿Û å bø¿© fra tåp, mæn pi©erèn næjn fræ å åp = man skal altid kløve eg fra rod(en) og bøg fra top(pen), men pigerne nedenfra og op. Ommers. \ (spec.:) hwæÛè = »Hvidved, det yderste, lyse Lag paa Egetræ. Det inderste, mørke kaldes Eg. *LBælt. Af Egestammer kaldes det yderste Ved (ca. 2 Tommer) for hvid Eg, ¡vi·è ¡e·ch (jf. hvid·eg) ¨ det inderste Ved: brun Eg, allerinderst: Kærnen. *$Løjt.
| efterårs·uld | Ìege |
| Sidens top | |
}){kind=link}