egger
eg·hjort| egger | eg·hjort |
adj. _ med sideformerne eg, eggeret. _ *æggere SØJy´NØ; Áekè $Løjt; *æg Sundeved; Áe·chè Als (vsa. *ekkere).
[af uvis opr.; SønJy´Ø, spor. i LBælt´S; se kort; syn.: egl]
 |  Tæt afhjemlet |
= øm, følsom (ved tænderne); især om sviende fornemmelse efter man har spist sure bær el. lign. eller har drukket noget koldt. min Átæñe væ så ¡ekè a å spi·s ra¡ba·bè = mine tænder bliver eggede (dvs. svier) af at spise rabarber. $Løjt. æ ¡tænde blywe ¡e·chè åw Áumoen Áe·fle = tænderne bliver eggede (dvs. svier) af umodne æbler. AlsOrdsaml. dend lille Knejts Tænde æ e·che = den lille Dreng har ondt i Tænderne. GramH.
| egger | eg·hjort |
| Sidens top | |