effen
efter| effen | efter |
verb. _ æfèn alm. _ passiv: æfnès $Vorning; æfènès AndstH (SØJy; F.).
[< effen 2; spor. i Vends, Fjends, Midtjy´Ø, SØJy og SønJy´NØ]
= spille effen el. ueffen. saa (dvs. efter måltidet juleaften) gav man sig til o effen (= at efne)¨ medens Pebernødderne vandrede fra den ene til den anden. Fjends (HPHansen.S.15). ska vi æfnès = skal vi spille effen el. ueffen. $Vorning.
| effen | efter |
| Sidens top | |