Jysk Ordbog - efter

efne	efter·begravelse

efter

præp., adv., konj. _ med sideformen after. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 1.4, K 6.2; i tryksvag stilling med bortfald af evt. stød el. længde£.

\ Ìspec. atè Fur, egnen mellem Silkeborg og Horsens (jf. kortet); vsa. a§èr Sall, SønderhoSg (Fanø); vsa. a·tèr NordbySg (Fanø); vsa. a·tè (og spor. æ§tè) $Bjerre; i blandingsområdet har yngre former med æ´ afløst ældre a´former; Çspor. vsa. æ§Ûèr; Èdog a§è Ejsing.Salling.; ¢også *erre Sundeved; formen med tonal acc. er oftest optegnet som sidste ord i en sætning (navnlig i betydning 1.2, 17 og 18), men træffes også (især i TonalOmr´N) foran pron. som styrelse; om formens brug på Als (hvor mange kilder skriver *ettere, *æddre og lign.), se HJørg.Als.48; £også æÛèr Skyum.Mors.II.128.

A. som præp.

Næste betydning

1) = bag efter.

1.1) om bevægelsesretning, sted etc. æ Pråwst sætter jo at¶er Mik¶l, o de wa læt nåk o følle æ Spwår = provsten sætter (dvs. løber) jo efter Mikkel (Ræv), og det var let nok at følge sporene. HPHansen.JP.14. hañ hå è ¡viñ¶ ¡a·tè sè = han har vinden efter sig (dvs. medvind). $Bjerre. _ (med underforstået styrelse:) Vi haj væ en lille russlej med et godt stykke strik i, å kom dæ så en slej’ fobi med et pa rask hæ’st fo, så spue vi, om vi mått bind ette = vi havde hver en lille kælk med et godt stykke snor i, og kom der så en slæde forbi med et par raske heste for, så spurgte vi, om vi måtte binde ¡efter (dvs. binde vores kælke fast og blive trukket bagefter). Sundeved.

1.2) om tidsrum (ofte med bibetydning af årsagssammenhæng, jf. betydning 2). (vejrregel:) Lissemanne Daw a Lærker sjöµer fa·r Kjörmis, lissemanne Ugger ska di ti· atter = ligeså mange dage lærkerne synger før kyndelmisse, ligeså mange uger skal de tie efter. Røjkjær.Opt. (mild ed:) skam¶ komèr æ¶tèr æ = Skam kommer efter det. Skyum.Mors.I.278. (talemåde, med varianter:) Ætte lekken sød komme lekken sur = efter sød slikken kommer sur slikken (svarende til rigsmålets efter den søde kløe kommer den sure svie). MØJy. Han wa en døgti Mand ¨ aa de samm’ ku for Rejsten sejes om dem Mænd æpo Norrgor, dæ kam atter ham lieg ind te wa Ti (= og det samme kunne forresten siges om de ejere af Nørgård, der efterfulgte ham lige indtil vor tid). AarbSkive.1916.133. _ (spec.:) Om ætter de wa kuot eier læng = hvad enten det nu var kort eller længe efter. Kjeldsen.B.15. \ (som adv.:) saa skul vi jo ¨ ha di tovhunner Køer molket ¨ aa etter ku vi saa daans saalæng vi orket = så skulle vi jo have de 200 køer malket, og bagefter kunne vi så danse, så længe vi orkede. *Him. ¡ætèr a ¡ætè = lidt efter lidt. *Fjolde.

1.3) om rækkefølge og lign. (efter vielsen:) ¡så skul è ¡bròj·kwònèr wæ ¡næjst ¡æ§tèr, fu ¡så war di jo ¡mañ¶ å ¡kuèn = så skulle »brudekonerne være (dvs. gå) næst efter (brudeparret), for nu var de jo mand og kone. Thy. Uhd i uo væster Hie æ dæ ¨ den jen Damstei ætte den aahn, o ¨ Ljøng dær imell = ude i vor hede mod vest er der det ene »damsted efter det andet, og lyng derimellem. Thyreg.UF.209. \ faste forb.: efter ende (= efter hinanden) se Ìende 2.1. _ efter steder (= sine steder) se sted x.

1.4) om afstamning, arv, minde og lign. [spor. afhjemlet] Han ligne dend han æ fallen ætte (= han ligner den han er falden efter), nedsættende for baade faderen og afkommet (fordi udtrykket ellers kun bruges om husdyr). MØJy. Houe do, te do kald mæ Mekkel jen Dau, ette di gammel Kærest = husker du, at du kaldte mig Mikkel en dag, efter din gamle kæreste. JPIvers.BB.6. en (nærmere bestemt) Gaardmand ¨ ham var der mange Sejer (¨ d.v.s. Talemaader) efter. Ussing.Erritsø.109. \ lugte efter (= lugte af) se lugte x.

1.5) om status [spor. afhjemlet] A ved ett, a nowtid’ haar stavn atter dæ = jeg ved ikke (af), at jeg nogen sinde har stået efter dig (dvs. stået tilbage for dig). Aakj.LH.5.