ecke´
eddel·blidrer| ecke´ | eddel·blidrer |
Se også Ìden (pron.), Èen (art.)
subst. _ i¶èÛ/i¶è/i¶èr/i¶èj (K 4.1) alm. i Nørrejy; i¿ Vends (også skrevet *ji); ij¶ Han; i¶è, je¿ $Læsø; e¿j/e¿Û (K 4.1) MØJy´M og ´SØ (jf. Dialektstudier.III.46f.+64); e¿ $NSamsø; e¿Û $Tved; ji¶è $SSamsø; i¿Û Bjerre, LBælt (K 2.2); eÍ Hards´V, Fanø (K 2.2); e¿(è)/e·(è) (K 1.1) alm. i Sønderjy; i·è Als; ièr $Fjolde. _ genus: fem./fk. (K 7.2). _ afvigende bf.: ij¶Ûèn ØHanH, KærH (AEsp.VO.). _ plur.: ´er (K 6.2; med tab af evt. stød) alm.; ij·Ûèr ØHanH, KærH (AEsp.VO.).
1) = (retslig el. moralsk) bindende erklæring; især i forb. gøre ed på noget. (talemåde:) Fåsuræn Ie vu snåræst brøt = falsksvoret ed bliver snarest brudt. Vends. Om de è sand·, va æ sír? Ja, de ka do tro¶, de ær: æ èl gör E¶ o¶ èt, væn do èl ha¶ èt = Om det er sandt hvad jeg siger? Ja, det kan du tro, det er: jeg vil gøre Ed derpå, hvis du vil have det. HostrupD.II.1.112.
2) = kraftudtryk [spredt i Østjy, spor. i øvrige Jyll; syn.: Ìband] (om gudsbespottende løjer:) dÉj å dÉm, dÉ ku sÉt dÉ stöjst ji, haj sku¬ væ prÉjst å skrÒvt di a·r = den af dem, der kunde sætte den største Ed, han skulde være Præst og skrifte de andre. Grønb.Opt.195.
| ecke´ | eddel·blidrer |
| Sidens top | |