Ìdyr

Ìdyre

Se også Ìdyr (subst., sms.led)

Çdyr

adj. _ med sideformen dyre (alm., bortset fra TonalOmr (K 1.1)). _ dyj·r/dyjèr/dy·r/dy·è (K 2.0, K 4.9) alm. i Nørrejy; di·r SDjurs (K 2.0); dywè, diwè LBælt´S; dy·r/dy·(è) (K 4.9) alm. i Sønderjy; dë·è $Rømø; dywè, diwè ØSønJy´N; også yngre (rigsmålspåvirkede) former med stød spor. i Øst- og Sønderjy. _ plur.: u.end. alm.; Ády·è TonalOmr (K 1.9) (dog Ádë·è Rømø).

[sideformen dyre er formentlig en ældre bf. (jf. Skautrup.DSH.II.197) el. ældre adv.´form (jf. ODS. II.dyr)]

= rigsm. a vel ¡gja·n ¡ky·v a ¡ku¿ ¡a dæ, mæn do æ ¡li· ¡wal ¡dy·è ¡mæ¿ èn = jeg vil gerne købe koen af dig, men du er lige vel dyr med den. $Ål. de bløw mæ en dy·r spæl¶ = det blev mig et dyrt spil, nogle dyre "løjer". $Vroue. _ (i adskillige talemåder, med varianter, fx:) do spø¶tèr bre¶; do hå nåk sål¶ di stuw·è dyj·r = du spytter bredt; du har nok solgt dine stude dyrt. Skyum.Mors.II.122. de æ dy· Soñhe¶Û en hinte po Apetekeret = det er dyr sundhed, man henter på apoteket. MØJy. Prokeraaeter Blæk aa Muerer Sued aa Abetekeruand æ dyyer = prokuratorblæk og murersved og apotekervand er dyrt (når det skal betales). Ommers. kykènèt æ de dy·rèst ¡rom¶ i hu¿sèt = køkkenet er det dyreste rum i huset (pga. madvareudgifterne). $Hundslund. \ (også, med gammel kasusendelse:) af/i dyren dom (= i dyre domme), se dyren·dom.

Ìdyr	Ìdyre
Sidens top