dyb·vod
dyd·fuld| dyb·vod | dyd·fuld |
subst. _ dy¿Û/dy¿j/dy¿r/dy¿è (K 4.1) alm.; dy·è Sønderjy´SØ (K 1.1) (dog *døier SRangstrupH); di¿Û $Tved; dë (K 2.1) Vends (vsa. yngre dyj¶); dyj¶ Han, $Læsø; dër (K 2.1) Hards, $Vroue; dëÛ $Erslev. _ genus: fem./fk. (K 7.2). _ plur.: (i betydning 1) ´er (K 6.2) alm. (idet grundformens stød el. klusilspring erstattes af længde: dy·Ûèr, dy·rèr, dy·è etc.); dyj·Ûèr KærH (Vends); dy·Ûèr, dy·dèr $Læsø.
1) = rigsm. (om karakteregenskab) [< rigsmål; spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy] Haar haj wat i Avijsen notir? ¨ saa haar e da i oll Fal entj wat faar hans Dyts Skyl = har han nogen sinde været i avisen, så har det da i alt fald ikke været for hans dyds skyld (dvs. ikke for det gode). Thise.NKS.103. De to Brødre har der aldrig været megen Dyd ved, dvs. de have aldrig duet (til) meget el. været dygtige (dydige). Hagerup.Angel.18.
2) = kraft, styrke; god smag/lugt/virkning etc. [1613: saa mistede Urten al sin Kraft og Dyd (om ølurt) (Grønlund.HE.96); spredt afhjemlet; fortrinsvis i ældre kilder] "Æ Døier er a æt" (= dyden er af det), siges om et Klædningsstykke, naar det har været brugt saalænge, at Godheden eller Styrken og Stadsen er borte. ØSønJy. Frösten tår DyÛÛen å Græsset ¨ Wår Hawr hår fåt så møj Ræj¶n te DyÛÛen er mjæst å ed = frosten tager kraften af græsset; vor havre har fået så meget regn, at kraften næsten er (gået) af det (i begge tilfælde med ringere foderværdi til følge). Vends (Røjkjær.Opt.). Når min mor med håndkraft ¨ havde malet en portion af de hjemmebrændte bønner til kaffe, blev den malede kaffe opbevaret i en lufttæt blikæske ¨ ellers kunde dyden gå af det kostelige produkt. For the og krydderier gjaldt samme fremgangsmåde. SØJy. Når man lader en Flaske Brændevin ¨ stå uden Prop, så drywèr e DyÛ å¶ et (= så driver kraften af det). SVJy.
| dyb·vod | dyd·fuld |
| Sidens top | |