Çduttedutte·mel

Se også Ìdutte (verb.), Çdutte (verb.)

Èdutte

 verb. _ *dutt Vends. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).

[jf. itte; spor. afhjemlet]

= bruge "du" i tiltale. Gerner.ca.1700. (NN kom ind og) yppede Kiv med de to Korporaler, "duttede dem" og skældte (den ene) ud for "»Hundsfot m.m.". Svenstrup.Grenaa.I.559 (kilde fra 1709).

Çduttedutte·mel
Sidens top