Ìdutte

Èdutte

Se også Ìdutte (verb.), Èdutte (verb.)

Çdutte

verb. _ dut alm.; dot $Hostrup, sideform i SVJy. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).

[vist < rigsmål; spor. afhjemlet]

_ kun i flg. forb.: dutte én noget ¡på = rigsm. (beskylde én for noget). SVJy (Anchersen.ca.1700).

Ìdutte	Èdutte
Sidens top